Dengang jeg startede online magasinet Ethniqa Magazine blev kvinder, der lignede mig ofte portrætteret i mainstream medierne som værende ofre. Vi var undertrykte, ikke uddannede og ynkelige eksistenser. Vi havde ingen stemme og ingen plads i samfundet. Jeg var så træt af denne ensidede og misvisende portrættering af danske kvinder med anden etnisk baggrund, at jeg gjorde oprør ved at starte mit eget medie, for på den måde at synliggøre min egen stemme. Jeg var fandme hverken undertrykt eller et offer.

I dag har piben heldigvis fået en anden lyd. Nu stormer flere af os derudaf på studierne, er anerkendte samfundsdebattører, ledere og alt ind imellem. Vi er alt andet end undertrykt. Vi er løvinder, hvis brøl ekkoer i det ganske land.  

Kun to typer af  historier

På trods af dette fastholder mainstreammedierne stadig billedet af os, som undertrykte kvinder, der skal reddes fra vores slemme middelalderlige kultur. Desværre falder vi af og til i med begge ben, leger med på deres præmisser og er på denne måde selv med til at fodre monstret.

I stedet for at lege med på deres leg burde vi være bedre til at fortælle modhistorier, så ’familien Danmark’ også ser eller læser andre historier, end dem mainstreammedierne serverer. ‘Familien Danmark’ kender kun to typer historier. Enten er det solstrålehistorierne, der beskriver hvor godt vi har klaret det på trods af vores baggrund. Ellers er det historien om at vi er gået imod vores forældres kultur og har assimileret os. Der er næsten ingen eller ihvertfald alt for sjældent historier, der falder mellem disse to ekstremer.

Jeg har altid savnet og savner stadig historien om den helt almindelige danske kvinde, der tilfældigvis har en anden baggrund end dansk. For hvis der er noget vi er, så er det almindelige. Vi er ikke powerkvinder, fordi vi på trods af vores baggrund er uddannede eller mediedarlings. Det er ikke på grund af superkræfter, men skyldes tværtimod en ganske naturlig udvikling. Vi får fra barnsben at vide, at uddannelse eller arbejde er vejen frem og at det er vigtigt at vi tager aktivt del i samfundet. Når vi så gør det, så bliver det blæst op af mainstreammedierne til at være noget helt særligt og ekstraordinært.

Hvor er kvinden i midten?

Misforstå mig ikke, jeg siger ikke at vi skal glemme hverken de positive eller negative historier. Men jeg synes vi skal være bedre til at se os selv som helt almindelige kvinder. Vi er også studerende, mødre, jobsøgende, arbejdende osv. og vi kan sagtens udtale os om disse emner på lige fod med alle andre. Vi behøver ikke kun at optræde på fx. TV,  når emnet falder på integration eller social kontrol.

Jeg mangler stadig at se kvinden i midten, hende der ikke hverken offer eller solstrålehistorie. Jeg har også tidligere leget med på mainstreammediernes præmisser og udtalt mig om integration eller social kontrol. Det vil jeg fremover gerne lave om på. Vi danske kvinder med anden etnisk baggrund er så meget mere end det. Vi skal behandles på lige fod med alle andre danske kvinder, også selvom nogle af os faktisk har højere uddannelser end de etnisk danske kvinder 🙂  Så se dette som et opråb om, at vi også er almindelige, og ikke ofre. Vi skal ikke reddes eller skubbes fremad, vi kan sagtens selv!

Share: