“Hvad med jer, holder I også jul”, sådan spurgte en af mine kolleger mig for nylig. Hurtigt og afslappet svarede jeg ja, for selvom jeg er muslim, så fejrer vi også julen i min lille familie.Det sjove er, at min mand ikke er ret vild med julen. Efter at have oplevet julen i over 30 år er han kørt død i den, men for mig, der er en newbie mht. jul, så føles det fantastisk og noget som jeg ser frem til hvert år.

Fordi Lille M stadig er ret lille, har vi taget den med ro i år. Der har ikke været så meget julehygge herhjemme, kun i vuggestuen og lidt hos farmor. Når banditten bliver lidt større går jeg all in på julepynt og hygge herhjemme. Jeg forestiller mig, at julen 2019 bliver med kunstig sne på vinduerne, guirlander, julehjerter, mini-juletræ i stuen, lys overalt og juleklip med Lille M. Jeg skal fandme give den gas, og min mand skal bare glæde sig over at vi bor i en lejlighed og ikke hus – så havde jeg virkelig gået all in med også at inkludere haven i mine skumle julepynt-planer. Jeg har et helt år, hvor jeg kan drømme og planlægge julen. Jeg kan næsten ikke vente.

Som I måske ved, så består Lille M’s nærmeste familie af både muslimer, kristne og jøder. Derfor er det også vigtigt for mig, som forælder at han lærer noget om alle tre religioner. Det var magisk, da Lille M fejrede Eid for første gang med min familie, og det var også magisk, da han fejrede sin første jul med min svigerfamilie. Det kunne være så hyggeligt at fejre den jødiske helligdag Hanukkah med vores familie i Israel. Jeg håber han tager alle de forskellige traditioner til sig, og gør dem til sine egne.

I kirke med farmor

Hvis der er nogen, der elsker julen mere end mig, så er det min svigermor. Hun har en masse julepynt og nips stående fremme. Når vi fejrer jul hjemme hos hende føles det som om man træder ind i min forestilling af julen. Jeg har jo aldrig oplevet julen som barn, så det var hos hende at jeg første gang oplevede juleaften. Duften, lysene og træet var som taget ud af en film og jeg kunne ikke lade være med at smile.

Min svigermor har nogle gange taget til gudstjeneste juleaftensdag. Det er noget som hun naturligvis gerne vil dele med sit barnebarn (når han bliver lidt større). For mig er det helt i orden, at hun gør det. At de to kan dele en tradition sammen gør mig kun glad. Jeg synes helt bestemt at børn skal have noget særligt med deres bedsteforældre uanset hvad det måtte være.

Pynte og klippe-klistre til Eid & jul

Da jeg var yngre forbandt jeg Eid med hygge og god mad i familiens skød. Hjemme hos os var det ikke så vigtigt, at tage til moskeen og bede sammen med de andre muslimer. Det der vægtede mest var hyggen. Det var skidehyggeligt, når hele den udvidede familie var samlet hos mine bedsteforældre.

Forestil jer et bord fyldt med en masse snacks og kager, som mine mostre har bagt. Kager som vil gøre deltagerne fra “Den Store Bagedyst” misundelige, fordi de aldrig har smagt noget så himmelsk. Forestil jer også en flok skrigende unger, der løber ind og ud af værelserne, fordi de alle er dopet med sukker. Det hjælper heller ikke at de bæller cola, som om det er vand. Når det er Eid, så er alt tilladt og det er ungernes mulighed for at slå sig løs.

Jeg håber min lille familie og jeg sammen skaber vores egne jule- og Eid-traditioner, og at Lille M nyder begge helligdage. Hvis man tænker over det, så er knægten ret heldig. Han får lov til at fejre to helligdage med sin kæmpestore familie. Den ene side fejrer jul og den anden side fejrer Eid, og knægten får helt sikkert en masse gaver, fordi han er det eneste barnebarn i begge familier – heldige bandit!

 

Share: