Når jeg blogger og deler forskellige sider af mit liv med jer læsere, er det naturligt med reaktioner. That’s the game! Reaktionerne er enten positive eller negative. Ingen midt i mellem, jo måske de der kommentarer, der er forklædt som gode råd, men faktisk er hate. Jeg tager altid reaktioner med et gran salt, for det er åbenbart vilkårene, når man lægger sit liv til offentligt skue.

Jeg var ikke naiv, da jeg begyndte at blogge. Jeg vidste tværtimod godt, at der er nogle mennesker, der har deres egne meninger om mig. Mennesker, der ofte ikke kender mig personligt, men som har set mig optræde i forskellige sammenhænge.

Kan jeg bruge reaktionerne og kommentarerne til noget? Hvis kommentaren er positiv, så hell yeah! Det er altid dejligt at få et kærligt skulderklap. Det varmer mit hjerte, hvis I kan bruge mine skriverier til noget. Men når jeg får hate smidt i hovedet, fordi nogle mennesker har en negativ mening om mig eller indlæg, så ryster jeg bare på hovedet. For girl, jeg har fået så meget hate gennem årene, at jeg efterhånden er blevet vant til det.

Har fået hård hud

De negative kommentarer har givet mig hård hud. Jeg er blevet kaldt en masse forskelligt, såsom: “Skift dit efternavn, for du er ikke muslim” til “du er og bliver aldrig dansk” og “du er somalier, så glem ikke hvor du kommer fra”. Det er ondskabsfulde kommentarer fra begge lejre jeg har mine ben i. De forskellige meninger, og det konstante behov for at proppe mig i kasser er overvældende, men ikke mærkelig. Jeg tror det er en naturlig del af mennesket, at ville proppe hinanden i kasser. Det gør det nemmere at forholde sig til hinanden. Så selvom jeg ved at det kommer af nysgerrighed og manglende forståelse, så kan jeg ikke altid forstå de negative kommentarer.

Hvis I følger mig på Instagram, så ved I at jeg prøver at svare på jeres spørgsmål. Jeg har tidligere skrevet et indlæg , hvor jeg svarer på ting I tit har spurgt om, og jeg elsker at I spørger om alt fra hårprodukter til min mands ophav, så bliv endelig ved. Jeres spørgsmål betyder jo at I følger med, læser mine indlæg og at jeg har sat nogle tanker i gang, f.eks. var der en læser, der skrev at hun ikke havde set så mange dansk-somaliske kvinder gift med etnisk danske mænd. Tro mig, når jeg siger at det ikke er så sjældent endda, der er en del.

Jeg har også følelser

Min hårde hud har jeg fået af hooyo (min mor), der altid har været en bad ass woman. Hun har altid lært mig at gå med rank ryg med “I don’t give a fuck” attitude, men der er især én ting, der ramte mig og tvang mig til at reflektere lidt. Som I ved så holdt jeg et oplæg forleden i samarbejde med Amina fra A Coaching. Meningen med oplægget var at samle nogle unge dansk-somaliere og give dem en inspirations -indsprøjtning, derfor var der også inviteret iværksættere, som bl.a Najad fra GOB Skincare, som jeg har kendt hele mit liv.

Jeg er tit nervøs inden jeg holder oplæg, og da det var mit første oplæg som blogger havde jeg ekstra nerver på. Men da jeg startede mit slideshow og kiggede ned på mine noter, mærkede jeg straks min selvtillid storme frem mens nervøsiteten tog bagsædet. Det kører for mig, og jeg kan mærke folks dejlige energi, så jeg svæver på en lyserød sky. Lige indtil jeg langsomt, men sikkert blev pillet ned af min lyserøde sky og banket tilbage på jorden af en kvinde, der sad blandt tilhørerne.

Hun undrede sig over, hvordan jeg kunne identificere mig selv som somalier, når jeg ikke kan sproget flydende og aldrig har været der. Jeg svarede at jeg har en fod i begge lejre (den danske og den somaliske), at jeg er født og opvokset i Danmark med somaliske rødder. Jeg kan ikke løbe fra at jeg er somalier. Bare se min obligatoriske Somali-pande for guds skyld. Derfor identificerer jeg mig som dansker og somalier. Jeg er ikke mindre somalier end andre somaliere, og jeg er ikke mindre dansker end andre danskere.

Jeg har ikke forståelse for at folk skal sætte etiketter på min identitet. Hvorfor skulle jeg ikke identificere mig som somalier? Jeg ser Danmark som mit hjemland og Somalia som mit moderland. Jeg er født her og min søn er født her. Hvis jeg identificerer mig som somalier, så er det min ret.

Share: