Jeg elsker at få spørgsmål fra jer og synes det er så fedt, at I smider en kommentar eller to på bloggen. Det betyder jo at I følger med, er nysgerrige og vil vide mere om mig. Det synes jeg er dejligt, derfor har jeg samlet et par af de spørgsmål, som I tit spørger mig om..

1. Er din mand muslim?

Yes, min mand er muslim. Det har han været i tre års tid. Han er muslim på samme måde, som jeg er muslim. Og hvilken slags muslim er det så? Jeg er født muslim og har et ret afslappet forhold til islam. For mig er min religion privat og personlig. Jeg er af den overbevisning at folk selv skal bestemme, hvordan de vil dyrke deres religion. Om de vælger at tage i moskeen hver fredag eller bede derhjemme er helt op til dem. I mine øjne er der ingen, der er “gode” muslimer eller “dårlige” muslimer. Forresten må man heller ikke dømme andre i islam. Det er kun Allah (swt), der kan og må dømme. Derfor håber jeg heller ikke folk peger fingre af hvordan min mand og jeg er muslimer, for i sidste ende handler det om at være gode mennesker.

2. Hvad er Lille M’s navn?

Nej, Lille M hedder ikke Mohammed. Selvom jeg synes, at profetens navn er det smukkeste navn i verden, så hedder Lille M noget ganske andet. Jeg kan afsløre at navnet både er arabisk og hebraisk. Navnet blev min mand og jeg ret hurtigt enige om. Det var ham, der fandt på det. Jeg synes at jeg deler ret meget af mig selv her på bloggen, og vil også gerne svare på det meste. Men der er dog stadig nogle ting, som jeg gerne vil have for mig selv. Derfor får I desværre ikke hans navn at vide.

3. Hvor kommer min mand fra?

Hver gang jeg får dette spørgsmål, så kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det kan min mand i øvrigt heller ikke, for han ved godt hvorfor folk spørger. Han ser ikke “typisk” etnisk dansk ud, og når folk ser ham med Lille M bliver de endnu mere forvirrede. Han har et eksotisk efternavn og et endnu mere eksotisk stamtræ, som jeg gerne vil forklare, men I må nøjes med den hurtige version. Min mands mor er etnisk dansk og hans far er halvt etnisk dansk og halvt fra Ungarn. Desuden er min svigerfamilie på min svigerfars side jødisk.

En stor del af familien blev slået ihjel af nazisterne under 2. Verdenskrig. Få familiemedlemmer undslap heldigvis koncentrationslejrene. Min mands farfar endte heldigvis i Danmark, og blev forelsket i en fynsk kvinde. Min mand har desuden familie I Israel, det er min svigerfars kusine og hendes familie. Håber I kan følge med 😉

4. Har du været i Somalia?

Nope, jeg har aldrig været i Somalia – desværre. Jeg vil så gerne se mit moderland og mærke jorden mellem mine tæer. Det er en længere historie, der måske kræver et indlæg for sig selv. Men den korte version er, at min mor er født i Yemen og heller aldrig har været i Somalia. Hendes interesse for Somalia er ikke så stor, så derfor har vi aldrig besøgt landet, da vi var yngre. Altså inden borgerkrigen brød ud i starten af 1990’erne. Da jeg blev ældre begyndte mine bedsteforældre at rejse derned, da de havde købt et stykke jord og bygget et hus. Jeg ville så gerne opleve Somalia, men havde ikke lyst til at rejse med to ældre mennesker.

Jeg ville allerhelst afsted med min søster eller yngste moster, men de havde absolut ikke lyst. Hvad skulle de dog lave i Somalia? Derfor blev det desværre blot ved tanken, og jeg har siden fortrudt at jeg ikke rejste alene med mine bedsteforældre. Jeg taler ikke somali fuldstændigt flydende (jeg har tidligere skrevet om mit dårlige somali her), så jeg føler at jeg har brug for en tolk, hvis jeg skal rejse derned.

5. Havde din familie noget imod at du ville giftes med en “ikke-somali”?

Jeg har aldrig tænkt i hudfarve, når det kommer til kærlighed, og heller aldrig lagt vægt på etnicitet. For mig har det altafgørende været at manden i mit liv var muslim, så var alt andet sgu lige meget. Okay, han skulle ikke være en bums, kriminel eller crazy. Altså når kærligheden var der, så skulle alt andet nok falde på plads. Måske var det en smule naivt og chickflick-agtigt, men sådan havde jeg det altså. Da jeg faldt for min mand, og han blev præsenteret for min familie var de fleste ikke overraskede. Igen, nok fordi jeg aldrig har lagt vægt på etnicitet. Nogle af mine familiemedlemmer havde dog håbet på, at jeg ville ende med en landsmand, men sådan blev det ikke. Min tætte familie havde intet problem med det. Tror de tænkte: “Yes, hun er ikke single mere. Så er der en hovedpine mindre og hvornår skal I giftes?”

Hans etnicitet har aldrig været et issue, nok fordi han altid har lagt vægt på at lære somali, og fordi han er en stille og rolig person. Når jeg ser på min mand, så ser jeg ikke hans farve eller mangel på samme 🙂 Men mere den person han er, og hans indre værdier. Vi deler de samme værdier, og er ret enige om hvordan vores liv sammen skal udfolde sig, derfor har der aldrig været noget, der har forskrækket min familie.  

Share: