Selvom jeg er født og opvokset i Danmark er der stadig en masse ting jeg ikke ved en skid om. For eksempel en masse klassiske, danske film og en hel del dansk musik jeg intet kendskab har til.

Jeg kan fx kun nævne et par af Kim Larsens sange. Der er også en masse ordsprog, vendinger og ord som jeg ikke kender. Om det er fordi mine forældre aldrig har vægtet disse ting højt eller om det skyldes min opvækst i Ishøj i 90’erne aner jeg ikke.

I mit barndomshjem lyttede vi ikke til Kim Larsen, men til Jackson 5 og Stevie Wonder. Da jeg blev ældre blev jeg draget af Yo! MTV Raps fremført dansk musik. Antallet af etnisk danske bekendtskaber var også begrænset. På gymnasiet i Avedøre var eleverne på en måde opdelt, og jeg hang mest med de andre “brune” elever.

Når alt kommer til stykket, så er jeg rundet af to kulturer. Den somaliske fra min familie og den danske, som jeg har mødt i offentligheden og på div. uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Det kan godt være at jeg ikke er helt lige så flydende i dansk kultur, som fx min svigerfamilie, men jeg er ikke helt tabt bag en vogn.

Når jeg kender til dansk kultur, så skulle man også tro at etnisk danske kvinder kender bare en smule til min kultur, religion og baggrund. Her har jo været “fremmedarbejdere” i langt over 40 år, så man burde have lært en ting eller to om os, ik’? Oh mayn, was I wrong! Her følger en række af de spørgsmål jeg er blevet stillet…

Hvorfor har du ikke tørklæde på?

Når etnisk danske kvinder lærer mig at kende finder de hurtigt ud af, at jeg er muslim og at min søster bærer tørklæde. Det kan de ikke helt få til at hænge sammen. Har de fleste muslimer da ikke tørklæde på? Hvorfor har jeg det så ikke på? Som om alle muslimske kvinder verden over skal iføre sig det. I mine øjne er tørklædet en smuk ting, jeg er bare ikke klar til alt det tørklædet symboliserer.

Drikker du?

Det har lige været julefrokost-tid, så alkohol og gløgg har været fremme konstant. Jeg har aldrig drukket og kommer aldrig til det. Alkohol siger mig bare intet. Fulde mennesker er sjove og til tider en smule pinlige. Når folk smider skoene, danser som crazy og er ved at slå folk ned med deres moves, så synes jeg det er en smule pinagtigt. Jeg kan sagtens sidde og hygge med folk på en bar eller hvis de er let berusede. Jeg er ikke anti-alkohol eller anti-berusede mennesker, men jeg synes det er irriterende at etnisk danske kvinder kan finde på at spørge: “Har du aldrig haft lyst til at drikke alkohol?” Nej, det har jeg ikke. Jeg kan sagtens skåle i vand, nyde en iskold cola og stadig have det sjovt.

Hvad med svinekød?

Det næste kvinderne spørger om er om jeg nogensinde har spist svinekød. Når jeg siger ja, så bliver de forbløffede og siger “Åh, Gud…hvad så? Hvad sker der så med dig?”. Jeg forklarer at de gange jeg har spist svinekød, så har det ikke været med vilje. Første gang skete da jeg gik i 1. klasse. Jeg var taget med min storebror hjem til hans etnisk danske skolekammerat lige efter skole. Kammeratens søde mor kom ind med saftevand og rugbrødsmadder, og uden at spørge hvad det var slugte vi madderne, fordi vi var skide sultne. Det var først bagefter vi havde spist og var på vej hjem, at vi spurgte hvad det var. Svinekød!! Min bror og jeg blev skidebange, for vi burde have spurgt først. Vi besluttede at holde det hemmeligt og aldrig fortælle det til nogen. Nej, jeg kommer ikke i helvede, fordi jeg har spist svin. Det var jo ikke med vilje. Jeg bliver nok heller ikke straffet af Gud, so don’t worry!

Hvor langt er dit hår?

Jeg har ofte håret i en knold, fordi jeg er så doven. Jeg orker ikke at eksperimentere med håret om morgenen. Der vil jeg helst hoppe i tøjet, smide makeup i fjæset, sluge min morgenmad og løbe ud af døren. Men fordi jeg altid har håret oppe, så ved folk ikke hvor langt mit hår er. Derfor har jeg altid et par billeder klar af mit hår på mobilen, som jeg kan vise. Så kan de se hvordan mit hår også kan se ud, og hvis de spørger om de lige må røre, så får de et nej! Desværre har folk en tendens til at lave snigeren og røre mit hår uden at spørge først. De rør mit hår så hurtigt, at jeg nærmest ikke når at registrere det og ofte aner jeg ikke, hvad fanden jeg skal sige. For nej, jeg er ikke et dyr som man kan ae efter forgodtbefindende.

I sidste ende handler det om, at vi danskere skal blive bedre til at lære hinanden at kende. Vi skal ikke lade etnicitet, hudfarve, social status eller noget helt fjerde skille os ad. Vi burde være mere interesserede i at kommunikere og omgås hinanden – og ikke kun på arbejdspladsen. Jeg indrømmer gerne, at jeg burde være endnu bedre til at opsøge etnisk danske kvinder for at få en bedre forståelse af dem. For det er, når vi mennesker er nysgerrige og kommer tættere ind på hinanden, at vi formår at bygge bro. Så inden du spørger mig om min religion, min afro eller mit forhold til alkohol, så kan du passende lave en smule research, så lover jeg at gøre det samme.

Share: