Hvis man for en måneds tid siden havde fortalt mig, at vi ville fejre bandittens fødselsdag alene, havde jeg grint og tænkt “yeah, right”. Jeg havde brugt mange timer på nettet for at finde opskrifter, et tema (yes, jeg er typen, der elsker temafester), gaveønsker og havde sikkert glædet mig mere til bandittens 3-års fødselsdag end ham selv.

Jeg er en sucker for fødselsdage og begynder allerede at planlægge flere måneder i forvejen. Jeg plejer at gå all in og elsker hvert minut af planlægningen, ikke så meget selve eksekveringen….haha. Når maden spiller og gæsterne er imponerede over temaet samt udsmykningen, ja – så bliver jeg altså helt varm i knæene. Jeg lever for sådan nogle fester! 

Men faktum er at pga. corona-situationen har vi udskudt bandittens fest til en gang i fremtiden. Jeg håber virkeligt at vi kan holde noget sommer-tamtam, for jeg har sgu en pose fyldt med pynt, der bare samler støv. Men forholdsreglerne skal tages og vi ville ikke risikere noget, derfor foregik hans fødselsdag bare herhjemme. 

Vi startede dagen med hjemmebagte boller, som banditten selv havde lavet sammen med farmand et par dage tidligere, smoothies og gaver. Til frokost havde vi ikke rigtigt lyst til rugbrødsmadder, så vi spiste lagkage. Sådan er det når man har fødselsdag, så bestemmer man helt selv, hvad der skal ske. Det meste af tiden ville banditten helst lege med sine Paw Patrol-figurer, jeg fik for en gangs skyld lov til at være Marshall, mens han var Chase. Jeg synes det var meget stort af ham, for han elsker Marshall-figuren, så det er sjældent jeg må være ham. Så det faktum at jeg måtte lege med Marshall på hans fødselsdag var sgu ret voksent af Lille M. Anyway, mens vi reddede verden i vores stue kimede vores telefoner med sms’er, fødselsdagssange over facetime, opkald osv. 

Efter ønske fra banditten fik vi pizza til aftensmad, men det sjove er at han ikke rigtigt kan li’ pizza. Jo, han elsker bunden og osten og ikke ret meget andet. Han nægter at spise fyldet, og selv på en simpel  margarita-pizza skal tomatsovsen fjernes. Sodavandsis til dessert var den rigtige vinder, selvom den var en smule for kold…haha…typisk børn. Pizzaen er for varm, isen er for kold, og nej – han skulle fandme ikke ud og slikke sol. 

Det helt særlige var da Lille M’s ayeeyo (mormor) og moster kom forbi for at aflevere gave fra dem og mine brødre. At de kom forbi med gaver og stod på den anden side af vejen, så banditten kunne vinke til dem var stort! Det er sjovt hvor meget familie får en endnu større betydning, når man bliver mor. Det er ekstremt vigtigt for mig at banditten ses med begge sider af sin familie. Min mand og jeg er gode til opretholde kontakt med alle, ses med alle og lave aftaler på kryds og tværs. Der er en masse mennesker, der skal holdes styr på – sådan er det med store familier. Men banditten har sgu styr på det, så jeg er ikke bekymret. Jeg elsker når vi bare sidder og leger herhjemme og han pludselig siger, at han igen vil sove hos min søster. Eller hvor hyggeligt, det var at spise boller hos sin faster.

Så ja, det var hyggeligt og dejligt at fejre Lille M’s fødselsdag, men jeg er en smule trist på hans vegne, fordi han gik glip af se sin familie samlet. Det sker nemlig sjældent, men så har vi noget at glæde os til. Tusind tak for jeres søde beskeder på Instagram og tanker, det varmer og påskønnes <3 

Psst. Jeg fejrede også mig selv med et glas iskold cola og spiste noget slik. For jeg følte også at jeg skulle fejres. Det var trods alt mig, der for 3 år siden pressede ham ud. Du kan iøvrigt læse min fødselsberetning her og læse mit indlæg fra dengang  banditten fyldte to år.


Share: