“Hvad er så forskellen på jer, altså de kulturelle forskelle?” lød det fra min skønne svigerinde, der oprigtigt gerne ville høre nogle sjove kulturforskelle mellem min mand og jeg.

Med et smil på læben svarede vi begge og næsten i kor: “Hmm…der er ikke rigtig nogen”. 


Når de fleste ser min mand og jeg, kan det være at de tænker “ying og yang” eller “ebony and ivory”, da vores udseende er forskelligt. Jeg er mørk, han er lys. Jeg har kruset hår, han har bløde krøller, men der stopper forskellen ikke. I forhold til vores familier er der en forskel, det kan I læse i indlægget “ Min somaliske familie vs. min etnisk danske svigerfamilie”.

“Men, hvad så når I laver mad. Er det sådan, Ayan, at du bruger en masse eksotiske krydderier og Jakob du kun bruger salt og peber?” fortsætter min svigerinde. Igen bliver vi nødt til at skuffe hende og erkende, at vi altså har en masse krydderier derhjemme udover salt og peber, og at de bliver brugt af os begge to. 

Min mand og jeg deler grundlæggende samme værdier og normer, og længere er den ikke. Jeg er ikke mere eksotisk end han er, fordi jeg har en mørkere hudfarve. Og han er ikke mere dansk end jeg er, fordi han altid har fejret jul eller har en overvejende etnisk dansk familie. Vi er begge opvokset på Vestegnen, har haft hårdtarbejdende mødre, har søskende, gået på gymnasiet og så hader vi drama. Vi elsker sol og varme (hvem gør ikke det, især på dette tidspunkt af året), synes det er federe at have få nære venner end mange overfladiske og vi elsker en god dokumentar.

Når vores omgivelser endelig indser, at vi ikke er så forskellige, så kan jeg nogle gange se skuffelsen i deres øjne. Som om vi skjuler et eller andet for dem. Jeg må indrømme, at jeg også havde en masse tanker om vores forskelle, da jeg begyndte at date min mand i tidernes morgen. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at de små forskelle var banale. Den der kamp jeg frygtede vi skulle tage om f.eks. børneopdragelse kom aldrig, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at den kommer. Vi er enige om, hvordan vi skal opdrage banditten, enige om hvordan vi vil leve vores liv og respektere de små kulturelle forskelle, der kommer hen ad vejen. 

Når alt kommer til alt, så er vi bare mennesker. 


Share: