“Please forgive me, I know not what I do. Please forgive me, I can’t stop loving you. Don’t deny me, this pain I’m going through”. Kan du huske tilbage til dengang, hvor du skrålede til denne sang, mens du drømte om din helt egen sexede Bryan Adams?

Tænk at have en vaskeægte rockstar, der med sin hæse stemme lovede dig evig kærlighed ligesom de romantiske Hollywood film. Jeg tror de fleste kvinder på min alder, og sikkert ældre, har sunget til én Bryan Adams sang eller to i deres liv. 

D. 17.marts i Forum, København vil jeg sammen med en masse andre kvinder (der er sikkert også nogle, der har slæbt deres mænd med) genoplive min ungdom. I et par timer eller to, er det okay at tænke på andet end opvasken, madplaner og lortebleer. Der er dømt me-time med en rockstar og jeg glæder mig helt vildt.

Yours truly har simpelthen vundet en date med Bryan Adams (I wish) og skal opleve koncerten sammen med en masse andre morinfluencers. Vi er sendt i byen af Momster ( Danmarks eneste morbloggerplatform), og jeg tror jeg blev valgt fordi de havde ondt af mig haha! Jeg skrev i min kommentar på Instagram, at jeg trængte til at blive luftet. Seriøst, jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst er blevet luftet – så tusind tak Momster for muligheden. 

Jeg må indrømme, at jeg er en smule nervøs. Jeg elsker at snakke med mennesker og anser mig selv, for at være “a people person”. Jeg får simpelthen energi af at være sammen med andre mennesker og bliver næsten helt høj af det. Men når det er mennesker jeg ikke kender, og det er i en social sammenhæng, så forvandles jeg til en introvert. Samtalerne bliver kiksede, min telefon bliver min støtte og toilettet er da et hyggeligt sted at hænge! Kaffedates med kvinder jeg ikke kender, kan jeg sagtens klare. For der har man kommunikeret via de sociale medier, og man har lavet en slags forventningsafstemning. Det har jeg tidligere skrevet om her 

Men at tage til koncert palle alene skræmmer mig en smule. Især fordi, jeg ikke ved hvem de andre morinfluencers er. Jeg håber at jeg bliver positivt overrasket, og at det ender med at jeg hygger mig. Jeg vil i hvert fald tage til koncerten med åbent sind, lytte til Bryan Adams sexede hæse stemme og nyde min me-time. 

Hvis I ligesom mig, gerne vil genoplive jeres ungdom, så er det altså stadig billetter. Men skynd jer, for der er få billetter tilbage. Der er åbenbart andre mødre derude, der også trænger til me-time. 

Køb jeres billetter her

Share: