Du kender det godt ikke? Du har fastet hele dagen, og det eneste du har lyst til er at sætte tænderne i noget usundt. Helst noget, der smager så syndigt at det får dine tænder til at løbe i vand.

Du har været på arbejde eller på studiet og det eneste du har tænkt på er: “Hmmm…skal jeg købe Ben & Jerry, en kage fra Bertels Salon eller noget helt tredje?”. Du tjekker diverse Facebooksider for at se hvad andre skal have til dessert, så snart de bryder fasten. Måske kan det bruges som inspiration?

Jeg drømmer altid om syndige, søde sager de gange, jeg kan faste. Som du ved, så er jeg typen, der aldrig siger nej tak til kage, og ofte tager et ekstra stykke. For tiden tænker jeg dog mere over, hvad jeg spiser, fordi jeg gerne vil tabe mig. Desuden er jeg også blevet inspireret af min søster, der via hendes Instagramprofil (miss_nady) har startet en ramadan challenge.

Just say no!

Min søsters challenge handler simpelthen om at sige nej tak til søde sager, for i stedet at sige ja tak til sunde alternativer. Du behøver ikke at fylde kroppen med søde sager, der ikke gør noget godt for din krop. Du kan sagtens spise sundt og nærende, selvom det er ramadan. Handler ramadanen ikke også om at sige nej til fristelser? Se denne ramadan challenge som en måde at forkæle din krop på. Det behøver ikke at være svært. Det handler i bund og grund om prioritering og planlægning. Heldigvis giver min søster dig en opskrift på et sundt iftar-måltid (måltidet, hvor vi bryder fasten) hver dag. Det er retter, der er nemme og hurtige at lave. Retterne mætter og giver god energi. Din krop vil takke dig for det i længden.

Hun giver også gode tips til mellemmåltider og kommer snart med træningsøvelser. Jeg vil gerne understrege at hun IKKE er uddannet kostvejleder eller ernæringsekspert. Hun er blot en ung kvinde, der får et kick af motion og sund kost. Hun vil derfor dele sine erfaringer med dig, og illustrere at det ikke behøver at være så svært. Hvis du heller ikke ved, hvad du skal spise til suhur (måltidet inden solen står op og vi faster igen), skal du tage det helt roligt – my sis got you!

Hop over på hendes profil: miss_nady straks. Din krop vil takke dig i længden, så hvorfor ikke starte allerede i dag?

Share: