I TV-branchen er intet sikkert. Alt handler om held og netværk. Det betyder også at jeg mest arbejder med projekter. Man bliver betalt for at udføre et stykke arbejde, og når man er færdig bliver man ikke nødvendigvis bedt om at blive hængende.

Derfor er jeg pt. mellem jobs, og har det faktisk skønt. Jo, jeg savner snakken ved kaffemaskinen med kollegerne, men jeg elsker også den frihed jeg har nu.

Det der med at have en stabil indkomst kender jeg ikke. Jo, i de perioder, hvor jeg har haft job. Så har det været dejligt at vide, at der er løn på kontoen i fx to måneder. Ellers må man hustle og spare, der hvor man kan, så det går ikke at fyre penge af velvidende at næste job ikke hænger på træerne. TV-branchen er hård, men det er hvad man gør den til. Man kan sammenligne det med at arbejde freelance. Man skal selv jagte det næste job for at sikre smør på brødet.

Man bliver ikke rig af at være i denne branche, men jeg gør det bestemt heller ikke for pengene. Jeg gør det i mangfoldighedens og diversitetens navn. Jeg mener 100% at mediebilledet herhjemme skal afspejle samfundet, som det ser ud nu. Det skal ikke afspejle samfundet, som medierne tror eller ønsker det ser ud, men det virkelige Danmark.

Faktum er bare at “det virkelige Danmark” ofte er underrepræsenteret i min branche. De fleste ligner og tænker ens. Det gør jeg måske til et vist punkt også, for så eksotisk er jeg sgu heller ikke. Men jeg er meget bevidst om, at det virkelige Danmark ikke nødvendigvis er folk, der bor i Whiskeybæltet. Når jeg ikke prøver at skaffe brune danskere på TV, så sidder jeg hjemme og arbejder på bloggen.

Udvikler og arbejder på egne ideer

Lille M er min ikke så lille baby, men det er bloggen. Den er ikke engang 2 år gammel, og jeg vil så gerne se den vokse sig større og større. For jeg mener virkelig at jeg via min blog kan gøre en forskel. Jeg fortæller om en helt almindelig dansk kvinde, som tilfældigvis har somaliske rødder. Jeg er ikke så anderledes eller fremmed, og nej, jeg skrider ikke hjem til mit “hjemland” uanset hvor mange gange jeg får det at vide af tastaturkrigerne.

Når man læser med her på bloggen finder man ud, at jeg ligesom alle andre kvinder stresser om alt og intet. Jeg elsker makeup, min lille familie og aner aldrig hvad jeg skal tage på selvom mit klædeskab boomer. Jeg er en kvinde ligesom alle andre kvinder herhjemme, men alligevel er der et lille twist. Jeg er muslim og gift med en etnisk dansk mand – vi er et sjældent par.

Anyway, derhjemme sidder jeg pt. og ideudvikler på bloggen og andre projekter. Det er vigtigt for mig at holde mig i gang og i udvikling. Jeg må indrømme at jeg nogle dage bare sover ud og ser reality, og det er sgu også ok. For min hjerne tænker konstant over hvordan jeg kan udvikle mig og hvilke projekter jeg kan kaste mig over. Jeg duer ikke til at sidde stille. Der skal hele tiden ske noget ellers bliver livet for kedeligt.

Jeg tjener lige præcis 0 kr. på at blogge, så det privilegie jeg nyder pt. kan desværre ikke vare for evigt. Jeg kan godt holde den kørende sådan et stykke tid, men lige om lidt skal jeg ud i verden igen. Jeg ville helst kunne leve af at blogge og arbejde i TV-branchen. Det kunne være så dejligt, hvis jeg kunne arbejde med og tjene penge på begge dele, men der er jeg overhovedet ikke endnu….

Share: