Man siger at kvinder er kvinder værst, når vi smiler sødt til hinanden, mens vi holder en sylespids kniv bag ryggen. Jeg har oplevet min del af bitches og skøre kvindemennesker. Kvinder, der taler med to tunger, som kun tænker på at fremme egne interesser.Jeg har dog heldigvis også mødt kvinder, der oprigtigt støtter mig, så jeg kan nå mine mål. Jeg samler på kvinder, der støtter hinanden og giver god energi. For når kvinder opmuntrer og støtter hinanden, så opstår der noget magisk.

Jeg kan lige så godt indrømme det: jeg er afhængig af powerkvinder. Det er kvinder med ben i næsen. I kender godt typerne, der altid har styr på deres shit uden at prale med det. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om søstersolidaritet, hvor jeg også kommer med nogle gode råd. Indlægget kan du sagtens læse igen, for gode råd kan man aldrig få nok af.  Rådene kigger jeg selv på i ny og næ, især når jeg har brug for et ekstra spark i røven. I indlægget skrev jeg at jeg ville starte et forum, hvor man kunne møde hinanden på kryds og tværs for at få en stor dosis af sister LOVE. Men med nyt job, en tumling og bloggen blandet med min hverdag, så er det pt. ikke helt realistisk. Jeg er dog åben over for at holde et arrangement et par gange om året, hvor vi kunne få noget inspiration om det at være karrierekvinder og mødre. Er det noget I kunne tænker jer?

Vær mere fræk end flink

Jeg er heldigvis velsignet med en mor, søster, jævnaldrende moster og gode veninder. Alligevel har jeg i mange år haft en mentor, Nanna, der også er blevet min veninde. Jeg lærte hende at kende da jeg i 2007 fik ideen til onlinemediet Ethniqa Magazine. Nanna var en af de første journalister, der sprang med på ideen uden tøven. Med julelys i øjnene og en viljestyrke, der sparker røv lærte hun mig og redaktionen en masse værdifulde ting. Vi fik ikke blot fyldt vores journalistiske rygsæk med de nødvendige redskaber, hun satte faktisk også vores tanker på overarbejde med hendes ord.

En af de vendinger som Nanna altid brugte var at man som journalist altid skal være mere “fræk end flink”. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig og i dag er det indprentet i min DNA. Jeg bruger den mentalitet i mit arbejde som tilrettelægger og nu som blogger. Når jeg har haft brug for noget, så spørger jeg mig selv: “Hvad er det værste folk kan sige?” Det er nej – og hvis man får et nej, så går livet stadig videre. Det er utroligt, hvor mange mennesker, som føler sig smigret, når man tør være en smule fræk, og der er endnu flere, der synes det er charmerende. For mig har det været en måde at blive husket på, for jeg forsøger altid at være fræk på en humoristisk måde – og det virker som regel.

Det handler altså om at turde at gøre noget i stedet for blot at snakke om det. Man skal springe ud i tingene i stedet for at tygge på dem i flere dage. Jo, de flinke mennesker bliver ofte hørt, men det er de frække man husker.

Et positivt boost

Dengang jeg var en del af Ethniqa Magazine-redaktionen var der til tider en masse kvinde-fnidder. Nogle var utilfredse med deres portrætbillede, mens andre stillede sig uforstående over min feedback til et indlæg. Det var ikke altid en velsmurt maskine, der med en glad redaktion kørte 100 km/t. Jeg har skulle grave dybt ind i mig selv, tælle til 100, og anerkende at kvinder nogle gange er svære at arbejde sammen med. Nogle gange virkede det nærmest som om tingene blev gjort ekstra besværlige med vilje. Jeg fik også tit følelsen af, at der var nogle, som tog tingene for personligt (inklusiv undertegnede). Derfor fandt jeg ret hurtigt ud af, at det var nødvendigt at lave workshops med redaktionen. Ikke kun for at finpudse vores skriveredskaber, men også for at give alle et boost af fornyet og positiv energi.

At puste nyt liv i redaktionen virkede, for hvis den negative energi blev hængende for længe ville den hurtigt smitte. Man skal ikke undervurdere den negative energis kraft. Hvis den bliver ignoreret og glemt vil den kun vokse sig større og blive endnu mørkere, og det vil man nødigt have.

Vi kan sagtens heppe på os selv, men…

Jeg synes det er trist at vi kvinder er så gode til at pille hinanden ned i stedet for at anerkende hinanden. Jeg kan sagtens heppe på mig selv, for det gør mig kun stærkere. Jeg elsker at være “the underdog”, for så ved folk ikke hvad de skal forvente. Man kan kun overraske, og det er ofte “the underdog” der flyver under radaren og slår til, når folk mindst forventer det. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det bare nemmere, hvis andre også hepper med. Hvem elsker ikke et skulderklap ind imellem? Det der skulderklap – uanset om det er fysisk eller ej – kan jeg godt savne. Følelsen af at nogle hepper er ligesom at få et skud benzin i blodet. Men det kan jeg hurtigere nå mine mål.

I ved jeg ikke er bleg for at drikke kaffe med andre kvinder (læs mit indlæg herEt møde over en kop kaffe giver fornyet energi. Ofte er der en idé, der planter sig efter et godt møde, og i takt med tiden vokser den lille idé sig stor og bliver til noget magisk.

Som en igle suger jeg indtryk til mig, for forskellige mennesker inspirerer mig. Det er også kvinder som jeg ser op til, og som er mine forbilleder. Det er sgu vigtigt, at stræbe efter noget og hvis man kan gøre det gennem en kvinde, som allerede er dér, hvor man gerne vil være om nogle år, så er det kun fedt. Mødet med en sej(e) kvinde(r) gør mig altid en smule høj.  Det er som om jeg har sniffet til en smule lattergas og kan klare alt. Hvordan jeg bruger mine nyvundne superkræfter er næste skridt….

Share: