Når Lille M er syg, så er han en rigtig mand! Han har brug for opmærksomhed, han er krævende og vil gerne have sin vilje no matter what.

Han er stadig i sin trodsige fase (det kan du læse om her) og når han så ovenikøbet er syg, så er det ret belastende. Jeg er godt klar over, at man som forældre skal være der for sit barn 24/7, men det eneste jeg beder om er 5 minutter!

I skrivende stund har jeg forladt stuen, hvor min mand og banditten legede med biler på gulvet. Jeg havde brug for at trække vejret et sceneskift. På de sociale medier har folk hele dagen hygget sig i solen med den obligatoriske to-go kaffe, mens jeg har været nødt til at følge med fra sidelinjen med et jaloux blik. Vejret har jeg beundret fra vinduet eller fra sofaen med en syg unge på skødet.

Jeg kunne sagtens ha’ forladt min mand og gået en tur i solen, men er det fair? Er det fair velvidende, at han vil være derhjemme med en syg unge? I think not! Det kan sammenlignes med, når soldater siger “we leave no man behind” i en krigssituation. Det samme føler jeg i dag. Min mand og jeg er sammen om det her.

Ude i går – hjemme i dag

Desuden var jeg ude i går med en ret sej kvinde, Zahra, som jeg tilfældigt har mødt. Vi havde i et stykke tid talt om at ses, og i går blev endelig dagen. Der er kommet en ny afrikansk restaurant på Blågårdsgade, som hedder Sasaa. Udover at være spisested, så hylder Sasaa afrikansk kultur og kunst. I går var der fx livemusik og fuld hygge. Det var dejligt at kunne girltalke i en afslappet setting omringet af lækker mad.

Minderne fra i aftes er mit drive i dag. Så kan jeg tænke lidt på dem, når jeg for 100. gang ser Paw Patrol. Måske er det ikke helt så slemt at være indendørs i dag, men jeg håber seriøst at banditten har det en smule bedre i morgen. Det kunne være så hyggeligt at blive luftet i solen ligesom resten af Danmark.

Share: