Du kender godt den der følelse af, at tingene ikke altid går efter dit hoved, right? At uanset hvad du gør, så bliver det aldrig som planlagt og hvad sker der så? Man bliver frustreret og sur på sig selv.

Når man ligesom mig “bare” går derhjemme og søger job, så opdager man hvor meget tid man har til at reflektere over sit liv og handlinger. Jeg har bl.a. fundet ud af, at jeg ikke kan kontrollere alt i mit liv. Hvis tingene ikke går efter mit hoved, så behøver jeg ikke at banke mig selv oveni med en hammer. Jeg behøver ikke at blive bange for det uforudsigelige, for hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg forstået at kun Gud (SWT) ved hvad fremtiden bringer. Jeg kan håbe, jeg kan bede og jeg kan måske påvirke hvilken retning mit liv skal tage, men 100% kontrol har jeg ikke. Jeg aner ikke hvad der sker i dag, i morgen eller i fremtiden. 

Tidligere har jeg ladet min frygt styre mig, når jeg følte at tingene gik for hurtigt eller langsomt. Når jeg ikke anede hvad dagen eller morgendagen ville bringe, kom der tit en sky af bekymringer, der drillende hang over mig. En sky jeg ikke kunne ryste af mig, uanset hvad jeg gjorde. Jeg sammenlignede mig også med andre, fordi hvis de kunne, hvorfor kunne jeg så ikke? Hvis de havde noget, hvorfor havde jeg så ikke det samme? Jeg overbeviste mig selv om, at alle andre havde det perfekte job, flere penge, kæmpe hus og generelt et bedre liv end jeg havde. I min jagt efter det perfekte glemte jeg én ting. Der var en grund til jeg ikke havde de samme ting, der var en grund til jeg ikke var ligesom de andre. Det eneste jeg skulle var at være mig selv, og ingen andre. Misundelse kan være rigtigt grimt, men hvad får man ud af det? I sidste ende bliver man blot en ynkelig udgave af sig selv, fyldt op med bitterhed – og det ville jeg ikke være.

I dag har jeg for længst smidt frygten ud af vinduet, men jeg ville lyve, hvis jeg siger at skyen ikke stadig hænger over mit hoved ind i mellem. For det gør den, og jeg tror ikke helt jeg slipper af med den. Jeg er bare ikke bekymret på samme måde mere. Med min karriere ved jeg ikke, hvornår jeg er i arbejde eller hvor længe jeg er uden. Jeg ved det er usikkert, men hey – that’s life. Hvis der er én ting jeg ved, så er det at jeg er i live, jeg har min familie, jeg kan kysse på min mand og Lille M, og så kan alt andet bare komme an. For uanset hvad livet smider min vej, så skal jeg nok rejse mig. Det har jeg jo gjort hver gang. Uanset om jeg har mødt uretfærdighed, modstand eller noget tredje, så har jeg lært en lektie. En lektie som jeg tager med, og som former mig til den person jeg er i dag. For hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg sgu for gammel til at tænke på alt andet end mit liv, min familie og Guds (SWT) planer for mig.

Share: