Min rumlende mave kunne høres klart og tydeligt. Gud, hvor pinligt! Mine kolleger bemærkede det måske, men sagde intet.

Jeg smuttede ud på toilettet, for jeg havde det som om min mave befandt sig i en boksering med min frokost. Min mave havde vundet og min frokost var den store taber. Jeg skulle af med noget inden det endte galt.


Hver morgen havde jeg kvalme og sætningen “du skal ikke kaste op, du skal ikke kaste op, du skal ikke kaste op” kredsede konstant i mine tanker. Jeg havde lige spist en skål med havregryn og mælk, og min mave var ude af kontrol. Når man har et barn i vuggestue, så kan man altså nemt smittes med et eller andet, så jeg tænkte at jeg måske havde fået en virus eller Roskildesyge? Det eneste jeg vidste med sikkerhed var, at det ikke var normalt at smutte på toilettet flere gange om dagen for at lave nr. 2. Jeg ved ikke om mine kolleger havde opdaget mine hyppige toiletbesøg, men jeg syntes det var skidepinligt!

Skider konstant!

Sidste år skrev jeg indlægget “Kvinder skider altså ikke roser”, der gør op med illusionen om, at kvinder ikke skider. Det gør vi altså, og hvis der er noget jeg har gjort meget for tiden, så er det at skide. Jeg er af den overbevisning, at hvis man skal – ja, så skal man. Men når man er på en arbejdsplads, hvor der måske ikke er en toiletspray med duft, hvad gør man så? Man kan ikke holde på sin afføring, så får man det bare endnu værre. Man bliver bare nødt til at løsne ballerne, sætte sig ned og tænke at alle mennesker skider uanset social status. Derfor er det ikke flovt, at skide på sin arbejdsplads, men når man, ligesom mig, skulle skide mere end 5 gange på en dag, så var det flovt. 

Det var ubehageligt at have mavesmerter og kvalme, og endnu mere ubehageligt at sidde med følelsen af, at noget var helt galt. Google er ikke altid ens ven, når man har en mistanke om at noget er galt. Jeg vidste ikke hvad det var, men vidste at det ikke var normalt. Efter en smuttur hos min læge for at tage en blodprøve fik jeg endelig svar. Jeg kan åbenbart ikke tåle laktose, så ingen komælk til mig fremover.

Siden besøget hos lægen har jeg primært drukket havremælk og laktosefri mælk. Men jeg fik det stadig dårligt og mine mavesmerter blev ikke mindre af den grund. Min kvalme blev stadig hængende og nu forsøger jeg helt at droppe havremælk. Derfor vil jeg prøve med rismælk og hvis jeg stadig får ondt i maven, så ved jeg ikke hvad jeg gøre. 

Jeg spurgte nogle af jer læsere til råds, og flere af jer tager laktase-tabletter når i er tvivl om noget indeholder laktose. Jeg kan godt se ideen med at spise tabletterne, især hvis man ikke lige orker at undersøge hver eneste stykke madvare. Jeg har ikke prøvet det endnu, men overvejer at have nogle liggende, just in case. Jeg har også læst mig frem til at man kan tage mælkesyrepiller, som skulle hjælpe med fordøjelsen. Jeg aner ikke om det virker, så jeg vil meget gerne høre fra jer. Hvad er jeres erfaring med mælkesyrepiller, er det godt? Og hvordan er jeres liv uden komælk? 



Share: