Lige så længe jeg kan huske har hooyo altid forsøgt at tæmme min afro. Den var altid alt for vild, alt for kruset og bare alt for meget! Afroen skulle helst flettes, så den var nemmere at kontrollere. Det var nemlig meget vigtigt for hende, at jeg så pæn og præsentabel ud.

I skolen kiggede jeg altid efter de piger i klassen, der havde langt flot hår. I mine øjne var deres hår pænt, og mit mindre pænt. Helt uden besvær bevægede deres hår sig i vinden. De kunne køre fingrene gennem deres hår uden problemer. Det kunne jeg desværre ikke. Mit krusede hår bevægede sig aldrig i vinden, selv i en orkan stod det bomstille. Man skulle tro at hooyo havde kommet hårspray i, men nej! Sådan er mit hår bare. Urokkeligt uanset vejret.

Har været pisse jaloux!

Jeg har faktisk altid drømt om at have langt glat hår. Fra barnsben har jeg altid siddet klistret foran TV-skærmen. Allermest, når der var shampoo-reklamer. I reklamerne vaskede kvinden – som oftest en hvid kvinde – sit lange smukke hår, der efter hårvask pludselig er let og glansfuldt. Ubesværet går hun ud ad døren med smukt nyvasket hår. Som barn var jeg udmærket klar over, at jeg ikke var en hvid kvinde. Jeg vidste at jeg aldrig kunne få sådan noget hår, men jeg drømte alligevel om det. Hvorfor kunne mit hår ikke være sådan? Hvorfor var mit hår så kruset?

Når jeg så kiggede på hooyos hår lignede det overhovedet ikke mit. Så fandt jeg ud af at jeg havde arvet min fars hårtype – desværre! Ofte tænkte jeg at livet ville være en smule nemmere, hvis jeg bare havde hooyos hårtype. Det hjalp heller ikke, at min lillesøster var velsignet med samme hårtype som hooyo…øv øv! Det er sjovt at man altid vil have det andre har.

Jeg haft haft et love vs. hate forhold til mit hår

Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg simpelthen aldrig følt mig smuk med mit naturlige hår. I mine teenageår handlede det mest om at tæmme det eller ændre strukturen, så det lignede noget andet. Det jeg stræbede efter var et glat look, og det kunne jeg kun få, hvis jeg mishandlede min afro.

Jeg blev overlykkelig, da jeg opdagede at man kunne relaxe sit hår. En proces, hvor man propper kemiske og skadelige produkter i håret, så det bliver glat. Det var faktisk mine mostre, der introducerede det til mig. De tog ofte til en fancy salon i København, hvor de fik relaxed deres hår. Når de kom hjem fra salonen var deres hår pænt, strålede og var GLAT! Jeg tiggede og bad min mor om lov til at tage med, for jeg ville også have glat hår. Da jeg endelig sad i frisørstolen og så mig selv med relaxed hår for første gang, følte jeg mig smuk. Mit hår bevægede sig…wow…det gjorde det ikke før!

Jeg tror det altid har handlet om, at jeg ikke ville skille mig for meget ud. Jeg mener; det gjorde jeg allerede med min hudfarve. Jeg ville helst bare ligne alle de andre, der havde glat hår. Derfor var min afro en forbandelse, som jeg i mange år mishandlede.

Er endnu ikke modig nok

Selvom jeg i dag har lært at holde af mit hår, så elsker jeg det ikke helt endnu. Jeg prøver stadig at tæmme det, ved altid at have det op i en knold. Afroen skal helst fylde så lidt så muligt, og ikke stjæle for meget opmærksomhed fra mit ansigt. Det er også flere år siden jeg sidst relaxed det, fordi jeg fandt ud af hvor meget, det egentlig ødelægger hårets naturlige struktur og krøller.

I dag bruger jeg en masse tid på at se YouTube tutorials, så jeg kan lære hvordan afroen skal passes og plejes. Jeg er også blevet bedre til at tage til frisøren og få klippet spidserne, så håret kan vokse. Tidligere var jeg faktisk ligeglad, og købte bare shampoo på tilbud. I dag ved jeg, at hvis afroen skal vokse og være sund, så skal den forkæles med de rigtige produkter.

Bare fordi jeg bruger en masse tid på afroen betyder det ikke nødvendigvis, at jeg tør springe ud med udslået hår. Jeg prøvede det faktisk engang, og jeg følte mig så mærkelig. Jeg havde det som om alle gloede, og blev ret hurtigt usikker. Tror det eller ej, men jeg er typen der bare gerne vil være anonym, når jeg går på gaden. Ligesom alle andre danskere har jeg også kedelige farver på og skiller mig vist kun ud, fordi jeg er mørkere end de fleste. Lige nu sidder jeg med fletninger, hvilket gør afroen mere håndterbar. Men det kan være at jeg – når jeg bliver modig nok – bliver bedre til at eksperimentere mere med afroen, så jeg ikke altid går tilbage til min trofaste knold.

 

Share: