Om et par måneder bliver banditten 4 år, og selvom han stadig er en lille stædig unge, så er han en meget bevidst stædig unge. Han er bevidst om sig selv, sine familie og sine omgivelser.

Hver eneste dag stiller han 99 spørgsmål og stopper ikke, før han får et svar han kan bruge til noget. Man kan nærmest se hans hjerne på overarbejde, når den absorbere alle de informationer han får. 

Banditten ved allerede at vi fejrer Eid, fordi vi er muslimer. Sidste Eid lavede vi sågar også hjemmelavet Eid pynt. Det var min måde at introducere Islam på. Han ved også at min familie fejrer Eid og ikke spiser svinekød, mens de på sin fars side fejrer jul og spiser svinekød. De små kulturelle og religiøse forskelle der er i vores familier, er han udmærket klar over, og det synes jeg faktisk er fedt! Ja, jeg er sgu stolt af ham. 

Da jeg forleden afleverede ham i børnehaven fik jeg en hurtigt snak med én af pædagogerne:

Hende: “Der er mange af børnene nu, der snakker om Allah (SWT) og om han findes. Om man man finde et ansigt af Allah på Youtube om det er en mand eller kvinde osv”

Mig: “Nåh, spændende”

Hende: “Ja, jeg vidste jo ikke om banditten er muslim, jeg troede ikke han kunne svare på det. Men da jeg spurgte ham, sagde han ja- han er muslim og det er derfor han ikke tåler svinekød”. 

Jeg kunne ikke lade være med at grine og svarede at, ja blot at vi er muslimer. På vej hjem kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det var første gang at banditten har talt om Islam med andre end sin familie. Herhjemme er vi begyndt at læse historier fra Koranen, fordi jeg har købt denne bog fra Justhalal.dk. Derfor er han begyndt at høre mere om Islam og Allah (SWT), hvilket kun er skønt.

At han allerede nu som snart 4 årig taler om Allah(SWT) og Islam med jævnaldrende, synes jeg er skønt. Da vi boede på Østerbro var der ikke så mange muslimske børn i hans stue, og heller ikke pædagoger der havde en muslimsk baggrund, derfor har det ikke fyldt meget. Men nu, hvor han er omringet af voksne og børn, der også er muslimer og også er nysgerrig omkring religion. Jeg tror det handler om at han nu, har fundet nogle andre, der ved hvad han snakker om. Jeg tror ikke mange børn i hans tidligere stue på Østerbro ved noget om Allah. Her på Vestegnen er der plads til spørge de voksne omkring det sammen med de andre, altså han er ikke alene om sin nysgerrighed – og han får en følelse af samhørighed. 

Vestegnen styrer sgu! Jeg er så glad for vores beslutning, for at flytte herhen. Jeg føler mig mere og mere hjemme, meget mere end jeg gjorde på Østerbro. Det er dejligt endelig at være hjemme! 

Share: