Jeg har fåer nyt arbejde på Islands Brygge, hvilket betyder at jeg hver dag cykler 10 km. Cykleturen er hyggeligt og med podcast i mine ører går det utroligt hurtigt.

Da jeg ikke dyrker nogen form for motion, så er det en slags motion ikke? Anyway, derfor er jeg også begyndt at tage trappen hvergang jeg skal ned i kantinen. Torsdagsslik og fredagskage spiser jeg heller ikke, og hvis jeg skal være helt ærligt så kan jeg godt mærke at mine bukser ikke strammer så meget som de har gjort. 

Løber meget på løbehjul nede i gården, fordi  Lille M insisterer på det. Han er en lille fartbølle, og det smitter af på mig. 

Læser pt. en chick lit købt i Netto for sølle 15 Kr. I kender mig, jeg elsker tilbud og et godt røverkøb. 

Jeg er blevet super afhængig af skønhedsprodukter. Jeg er en ansigtsmaske narkoman, så da jeg fandt ud af at adskille hudplejefirmaer befinder sig i samme bygning som mit arbejde blev jeg ellevild. Jeg er en sucker for alt der lover guld og grønne skove og får huden til at skinne.

Jeg fik endelige købt en kjole til min brors bryllup, så hold øje med min Instagramprofil, hvis I gerne vil se den. 

Lytter meget podcast eller musik, når jeg cykler fra A-B. Hvis jeg lytter til musik synger jeg næsten ligeså højt som jeg gør i badet til stor underholdning for de andre  cyklister.

Jeg har netop fået braids igen…wiii! Elsker min afro, men synes braids er mere feminin, mere sexet , mere mig. Jeg har tidligere skrevet om det her

Jeg varmer op til en hel måned afslapning med mine drenge. Vi skal i sommerhus og nyde sommeren herhjemme. Jeg glæder mig til stranden, god mad og bare koble af.

Har følt mig meget heldige fordi jeg sprang fra det ene job til det andet. Jeg er freelancer og er ansat alt fra et par dage til et par måneder. Jeg elsker mit job som caster.  At se mit navn i rulleteksterne gør mig så glad. Det er hvad jeg altid har drømt om og kæmpet for, så kan ikke lade være med at blive en smule sentimental, når jeg tænker på hvor langt jeg er nået. 

Om få timer skal min yngste lillebror giftes. Mit hjerte er ved at springe af stolthed og glæde. Jeg kan huske dengang,  hvor jeg plejede at hente ham fra børnehaven. Han ville kun gå med hjem, hvis han fik slik. Derfor havde jeg altid en 5’er i lommen, så vi kunne smutte forbi den lokale pizzaer/kiosk – så han kunne æde bland selv slik på vej hjem. Yes , han var en lille snedig bandit og om lidt fejre vi hans kærlighed 🥰

Share: