Har drukket så meget cola, spist så mange chips og levet af is – men det kan ikke ses på vægten?

Jeg forstår det virkelig ikke! Jeg har haft ja-hatten på ( du kan læse om det her), hvilket har betydet at jeg har proppet alt i min mund! 

Havde jeg et ønske om at drikke kaffe med skønne inspirerende kvinder, og det fik jeg gjort. Hvor der er vilje er der vej, som man siger.

Fik købt genbrugslegetøj til banditten. Det har jeg aldrig gjort eller troet jeg skulle gøre. Men måske var det fordi det var ferie.

Banditten er stadig bange for svigerfars hund Molly, som han har kendt hende hele sit liv. Gad vide, hvornår han slipper sin frygt? 

Har indset at jeg seriøst har brug for en pedicure. I sommerhuset, hvor jeg tilbragte en uge med mine drenge og svigerforældre rendte jeg nærmest kun rundt i bare tæer og det kan ses og føles. Mine fødder er som sandpapir og skriger efter en kærlig hånd eller to.

Havde den bedste ferie med mine drenge. Først i sommerhus i Hornbæk og så herhjemme i hovedstaden. Du kan snart læse om vores lille ferie.

Fik fejret 3 fødselsdage. Min svigerfar og svigersøster samt en veninde, der lige tager en måned til Tunesien. Jeg elsker at fejre folk, især når de disker op med god mad.

Skal arbejde i hele august og så slutter min kontrakt. Hvad fremtiden bringer aner jeg ikke, men jeg er klar på alt, so bring it on. 

Hvis der er noget jeg elsker mere end at fejre folk, så er det at planlægge en fest. Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg ikke tænkt så meget over, at fejre min fødselsdag i år, men det har jeg lyst til nu. Jeg elsker at tænke på menu, pynt, drikkelse osv. For mig handler det om at mine gæster skal føle sig hjemme, og at de går hjem med følelsen af at de har hygget sig. Psst…jeg har fødselsdag i november, så jeg er ude i rigtig god tid.

Jeg tog mine braids ud og savner det, men afroen havde brug for en stor spand LOVE. Det er vigtigt at lade håret hvile, så ens hovedbund kan ånde. Jeg har braids 2-3 gange om året og ikke mere end det, for netop at pleje og skåne afroen. Med braids føler jeg aldrig at min hovedbund bliver ren, når det er wash day. Jeg vasker kun afroen én gange om ugen, og jeg giver den hele armen. Det kan jeg ikke gøre med braids, så bliver wash day overfladisk. Derfor elsker jeg når fletningerne er taget ud, og afroen igen kan nyde en smule sol og vind. 

Share: