Banditten startede i børnehave i starten af året. Det var meningen, at jeg skulle køre ham ind, men hubby ville gerne gøre det, så det fik han lov til. Banditten klarede det så flot. Den første dag var han der et par timer og da han kom hjem, krammede han mig og sagde: “Jeg elsker dig hooyo”, aww! Det har han aldrig sagt, så jeg aner ikke hvor det kommer fra, men i det øjeblik var jeg blæst omkuld.

Er rigtig stolt af mig selv, for selvom jeg er blevet bombarderet med tilbud fra alle vegne, så er det lykkedes mig at undgå at hoppe i fælden . Det eneste jeg har købt på udsalg, har jeg faktisk ikke engang brugt en eneste krone på. Jeg havde 2 gavekort liggende til Magasin og H&M, og de blev brugt på noget fornuftigt. Jeg må godt klappe mig selv på skulderen, ikke ?

Med mine tidligere kolleger fra produktionsselskabet Blu, var jeg i starten af måneden ude for at fejre vores hårde arbejde med Dplay- programmet “Plastikkongerne”.  Jeg joinede dem til pre-dinner drinks på Wall Street i hjertet af Kongens Nytorv. Efter et par drinks og shots rykkede vi videre på Bistro Royal, hvor vi fik serveret lækker mad (eller de andre gjorde, jeg syntes fisken var kedelig). Anyway, det var superhyggeligt og velfortjent, for hele holdet har knoklet i flere uger og måneder for at få programmerne i hus. Du kan allerede nu se afsnit 1-3 gratis på Dplay – god fornøjelse.

Jeg fik et “skrid tilbage til ghettoen” af en kvinde, der åbenbart føler at jeg ikke hører til på min gade. Jeg blev pissed, så jeg råbte noget hårdt tilbage til hende! Jeg blev sur, skuffet og vred. Jeg blev nødt til at dele min oplevelse med andre, så især etniske danskere (der ikke oplever racisme) får øjnene op. Det er ikke første gang og det bliver ikke sidste gang. Livet som dansk-somalier er ikke altid en dans på roser. Jeg skrev om min oplevelse på Twitter og mit tweet blev delt og liket af enormt mange. Især en DR-journalist fra radioprogrammet “P4 Klik” greb bolden, hvilket der kom dette interview ud af. Jeg skrev også dette indlæg om hverdagsracisme

Min lille familieboble har været tryg og dejlig at være i. Jeg har værdsæt min tid med mine drenge ekstra meget. Men det har også gjort, at jeg har haft brug for mere venindetid end tidligere. Jeg elsker at hygge med at skrive indlæg og drikke kaffe, men intet slår girl talk og sladder med veninderne – yes, honey!

Med mine drenge tog jeg i svigerforældrenes sommerhus en weekend. Det var superskønt at komme lidt væk fra de vante omgivelser og nyde naturen. Lille M var stadig skidesur, men der var dog alligevel nogle magiske øjeblikke, hvor smilet tittede frem, som da vi lyttede til fuglene i skoven. Vi nød hinanden, hang ud på Kulturværftet i Helsingør – som i øvrigt er verdens bedste gratis fornøjelse. Noget andet jeg også gjorde var at være makeupfri i den weekend. Jeg ved ikke om det var, fordi vi skulle i sommerhus, men det var som om jeg ikke orkede at bringe min makeup med i weekendtasken. For det første, så fylder det en del, for det andet så roder det, når jeg lægger makeup og for det tredje, så havde jeg bare ikke lyst til det. Det var dejligt befriende og tidssparende. 

Jeg fik en god snak og gåtur med min tidligere mentor og nu veninde Nanna. Det kan godt være at vi ikke ses så tit, fordi livet kommer i vejen, men når vi ses, så kommer snakketøjet i gang. Jeg elsker det og føler altid at tiden flyver, når vi ses. Jeg går altid fra Nanna med fornyet energi, power og taknemmelighed. 

Min seje veninde Aziza designer tøj under navnet Moi Aziza, hvor især african print er i fokus. Hun designer og redesigner, og da hun skulle lave et shoot med en masse modeller til sin kommende kollektion, sprang jeg til for at hjælpe hende. Pludselig ser jeg en redesignet jakke og tænker bare “OMG…det er min”, og uden jeg lægger mærke til det har jeg jakken på og fotografen skyder en masse billeder af mig. Efter jeg havde leget model havde jeg en snak om musik med én af de unge modeller. Da jeg forklarede ham at jeg ikke anede hvem han snakkede om (han nævnte en masse forskellige artister) og sagde, at jeg mest var til gammel r’n’b musik, nikkede han og sagde; “nåh, du mener noget ligesom Usher”. På et splitsekund følte jeg mig gammel. Det hjalp heller ikke, da to af drengene, mente at jeg kunne være deres mor, fordi de var 15 og 19 år gamle. Shiit, jeg følte mig som verdens ældste person. 

Honey, honey, honey! Yes, jeg er en prisvindende caster. Realityprogrammet “Ex on the beach” sæson 2, som jeg har været med til at caste har vundet ikke en, men hele to priser til årets Reality Awards. Shit, jeg er så stolt af alle casterne, fordi vi arbejdede hårdt. Det var stressende og vi brugte en masse fritid og aftener på at finde de helt rigtige medvirkende, og det bliver vi nu belønnet for nu. Jeg var desværre ikke med til at tage imod priserne, og har ikke set dem IRL endnu. 

Sammen med min veninde Aziza tog vi til CIFF – Copenhagen International Fashion Fair i Bella Centret i starten af Copenhagen Fashion Week. Min veninde netværkede med designere og indkøbere, mens jeg spottede trends og nød gratis drikkelse og snacks i VIP loungen. Det er som altid overvældende, og der er en million mennesker og aktiviteter i gang. Aziza og jeg sad på første række til brandet Buster’s World, så vi kunne mærke modellernes sved. Men det allerbedste var en aktivitet som det legendariske brand Lee havde, der handlede om redesign. De havde to kæmpe bunker med Lee jeans, som man måtte tage ganske gratis og stillede skræddere og syersker til rådighed, så man kunne forvandle et par helt almindelige jeans til noget unikt og personligt. Jeg havde ikke fantasi til andet end at få et lasertryk med bloggens navn på, og gik glad hjem fra Bella Centret med 3 nye jeans, tak Lee!



Share: