Shit! Det er snart bandittens fødselsdag! Jeg forstår ikke at banditten ikke er så lille mere.

Nogle gange har jeg optur over at han er så selvstændig, mens jeg andre gange savner min lille baby. Den lille baby som jeg bar rundt på og som kun ville have mig 24 timer i døgnet. Han vil stadig gerne have mig, men det er på en anden måde nu. Han bliver tre år, men virker ældre. Han snakker allerede om venner, Paw Patrol og hvornår vi skal besøge bedsteforældrene. Tiden må gerne gå i stå en smule, så jeg kan tage det ind og nyde at han stadig er min lille bandit. 

For tiden er der 5 ting jeg ikke kan lade være med at gøre: 1) Tænke på sol og især vores ferie til Tel Aviv (hvis du ikke har fået mit indlæg om vores tur til byen, så læs det her) 2) Vinduesshoppe 3) Æde 4) Se en masse reality TV (men det gør jeg alligevel og det er jo arbejde) og 5) fryse. Det er som om uanset hvad jeg gør eller har på, så fryser jeg. Jeg er åbenbart ikke bygget til at bo i et koldt land som Danmark.

Der var en dag, hvor jeg ikke rigtigt havde nogle planer. Solen tittede frem og jeg trængte til at få frisk luft i lungerne. Med hørebøfferne på og podcast i ørerne gik jeg derfor en lille tur rundt om søerne. Jeg fik catched up på mine yndlings-podcast og strukket benene. Jeg går aldrig ture alene, men altid fra A til B, så det der med at gå alene uden et formål var faktisk befriende.

Min mand og jeg har desværre ikke været på så meget på dates, som vi havde håbet på. Jo, vi kan måske godt spise en hurtig shawarma på vores favoritjoint “Take and Eat” på Nørrebro, men det er efterhånden længe siden, at vi har været på en rigtig date. At handle stort ind tæller ikke som en date!

Forleden da jeg puttede banditten sagde han pludselig: “Mig en lille søster hooyo”. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige end “okay”. Så må vi håbe at hans ønske bliver opfyldt. 

Min hud har elsket hver eneste dråbe af Serum Booster #bluedrops af det danske mærke Comme Deux. Nu er jeg desværre løbet tør. Jeg overvejer kraftigt, at købe endnu en selvom jeg ikke er fan af prisen. Derfor venter jeg til der er tilbud, for hey – I ved hvor meget jeg elsker et godt tilbud, ikke? 🙂

Jeg var ledig et stykke tid i denne måned, men fik pludseligt job hos produktionsselskabet Pineapple. Der sad jeg så og researchede på et udviklingsprojekt, og talte i telefon med en masse spændende danskere. Jeg elsker mit job, for jeg aner aldrig helt hvad jeg skal lave. Den ene dag går jeg bare hjemme med uglet afro, plettet bluse og dårlig ånde. Den anden dag sidder jeg på et kontor, taler i telefon med en ansat i et krematorium og drikker en masse kaffe med søde TV-folk. 

Har I opdaget, at jeg er blevet en del af #Rimmelsquad? Det betyder at makeup brandet Rimmel, som vi alle kender og elsker sender mig en masse af deres produkter, som jeg skal afprøve i løbet af 2020. Ind til videre har jeg modtaget en mascara og en eyeliner. Mascaraen er efterhånden blevet min go-to mascara, som bliver flittigt brugt hver dag. Eyelineren skal jeg lige ha’ brugt til en festlig lejlighed. Jeg synes ikke den er så hverdagsagtig.

Jeg blev besat af Netflix reality-programmet “Love is blind”. Programmet handler om at matche mænd og kvinder med hinanden uden, at de ser hinanden. De skal simpelthen blive forelsket i hinanden ud fra stemmer og toneleje. De får mulighed for at snakke med hinanden og date på kryds og tværs for at finde deres match, men de ser først hinanden, hvis de begge siger “I do” og dermed bliver forlovet. 5 par ender med at matche og skal giftes, men gennemfører alle 5 par brylluppet? Mit favorit par er Lauren og Cameron, der er et mixed par ligesom min mand og jeg. De er de mest ægte og deres kærlighed gør mig blød i knæene. Jeg skreg da jeg endelig så deres bryllup. Hvorfor jeg gjorde det – ja, det kan du selv se på Netflix, hvis ikke du har set programmet endnu. PS. Jeg vil lige afslører at jeg allerede i første afsnit græd, så ved I at det er sygt spændende!


Wii….lille mig har endelig vundet en Instagram-konkurrence på Momster’s Instagramside. I et par timer eller to er det okay at tænke på andet end opvask, madplaner og lortebleer. Der er dømt me-time med en rockstar og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har skrevet et indlæg, fordi jeg er en smule bekymret over at tage alene til koncerten. Det kan læses her.

Share: