Det er mig en gåde, at min mand og jeg ikke er uvenner eller hader hinanden. I 67 dage havde vi banditten hjemme fra børnehave pga. corona, og ja, det har været en udfordring.

I starten var vi håbefulde og optimistiske, men efter vi rundede uge 3 kom frustrationen snigende. Vi blev ret hurtige sure på hinanden og banditten, og indså at nu måtte der snart ske noget. Det hjalp heller ikke at vejret var imod os, for hvor fanden tager man lige hen med en krudtugle med ild i røven? Man kan male på sten, lege med modellervoks, tegne, se Paw Patrol + bage en masse boller og muffins, men på et tidspunkt bliver man en smule crazy. Da banditten endelig kom i børnehave brugte vi en masse tid på at sove, for vi var seriøst udkørte. Når man siger at være forældre er det hårdeste i verden, så er det ikke løgn. 

Anyway, jeg havde desperat brug for at være alene. Det er en smule svært at være helt alene, når man bor tre mennesker i en lejlighed. Heldigvis fik jeg overtalt min mand til, at ham og banditten kunne overnatte hos farmor, så jeg kunne få 48 timer for mig selv. Lige så snart jeg havde sat dem af på Vestegnen, drønede jeg tilbage til lejligheden, hvor jeg smed mig selv på sofaen. Med en kop kaffe i den ene hånd og min telefon i den anden, så jeg (of course) reality TV – min store guilty pleasure. Dagen efter vågnede jeg sent, åd morgenmad i sengen (hvilket jeg aldrig har gjort, fordi min mand hader tanken om krummer i sengen), og så endnu mere reality. Min to do liste fik ikke et sekunds opmærksomhed, for jeg havde brug for at lave ingenting. Jeg orkede kun at tage stilling til, om jeg skulle bestille sushi eller McD til aftensmad. Efter en dejlig cykeltur i byen, endte jeg med en kop kaffe ved Skuespilhuset og nød vandet, mens jeg vanen tro lyttede til podcast. Da det blev søndag skulle banditten hentes hjem, og mine 48 timer var slut. Men jeg nåede lige endnu en dejlig morgenmad og sluge mere reality TV, inden jeg satte mig bag rattet.

Ramadan i år har været anderledes pga. corona, men det gik alligevel. Jeg fik desværre ikke fastet så meget, som jeg gerne ville. Jeg nåede aldrig at spise iftar-middag hjemme hos min familie, så at spise indisk til iftar med en veninde var nærmest magisk. Det var dejligt at ses med en anden voksen kvinde, så vi kunne tale om voksenting, hygge og bare nyde god mad uden forstyrrelser…haha! Livet som hooyo har præget mine spisevaner, da jeg nærmest sluger maden, fordi min knægt sidder for enden af spisebordet. Jeg skulle derfor huske at tælle til ti, så jeg rent faktisk kunne nyde min mad. Jeg stod også bag en ramadankalender, hvor flere seje og inspirerende kvinder delte ud af deres gode råd til, hvordan de nemmest kom igennem ramadanen. Tusind tak til Amina, Nadiya , Michele, Samira, Doaa, & Sobia. I kan tjekke kvindernes råd på min Insta under højdepunktet “Inspiration”.

Vi fik endelig prøvet at handle dagligvarer fra Nemlig.com og Coop, og det kan godt anbefales. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor vi ikke har prøvet det tidligere. Det er det nemmeste i verden. Vi sidder på sofaen, bestiller varer ud fra vores madplan og hvad vi ellers mangler derhjemme, taster ind hvornår det skal leveres, betaler og voila. Og når man så får gratis chokolade af Nemlig.com, fordi man er førstegangshandlende, ja, så kan det ikke blive bedre end det. Det er dog dyrere end at handle fysisk, en del varer er udsolgt og man skal være opmærksom på bestillinger, smadrede æg etc. – så det er godt, men man skal også være vågen.

Jeg genopdagede min kærlighed til Vesterhavsost. Første gang jeg smagte det, var hjemme hos min svigerfamilie. Min mands onkel og hans partner bor i Filippinerne, og da de endelig var i Danmark en sommer, holdt de en lille familie-tamtam med ostebord og tapas. Der startede min kærlighedsaffære med Vesterhavsost, og har ikke været til at knække siden. Jeg fandt den heldigvis i Fakta, og jeg var ved at savle da jeg smagte første bid. Gør dig selv en tjeneste og smag det, det kan ikke anbefales  nok. 

Min storebror fyldte 40 år lige midt i ramadan. Det blev desværre ikke helt som vi søskende havde planlagt, men intet slår en intim middag og hygge med familie derhjemme, right? Som prikken over i’et fik han lækre donuts fra Dough Girls Doughnuts, der smagte himmelsk. Jeg skal i hvert fald tilbage for at smage en softice doughnut sandwich, bare tanken om den får min mund til at løbe!


Jeg deltog i mit første webinar nogensinde om selvudvikling afholdt af Amina Ahmed fra A_Coaching. Jeg opdagede ret hurtigt nogle ting om mig selv, og det var en form for terapi. Det kan du læse meget mere om her

Min mand er en haj til at købe brugte ting på DBA, det er næsten som om han har en næse for det. Han er god til at sælge sine egne ting og købe ting, der næsten er nye. Anyway, han købte en ny telefon, og gæt hvem der fik hans gamle telefon? Yes, moi! Yes, honey, så hvad betyder det? Jo, det betyder at mine billeder bliver endnu bedre. Alle billederne fra bloggen er taget med en mobiltelefon, og nogle gange har jeg skulle lokke min mand til at være fotograf, fordi hans kamera var bedre. Ikke mere! Nu er jeg min egen fotograf, og du kan glæde dig til endnu pænere billeder her på domænet. Jeg har et love vs. hate forhold til teknik, så jeg skal lige lære min nye telefon at kende. Vi er endnu ikke blevet BFFs!

Endelig fik jeg spist brunch med en god veninde på en instavenlig café. Det hele var lyserødt og sukkersødt, men lige lidt hjalp det på mine smagsløg. Man kan åbenbart ikke få det hele, for hvis det hele spiller på Instagram så glipper det desværre på maden. Vi var ikke så sultne, så vi fik varm drikkelse og vafler med is & flødeskum. Jeg er glad for mine billeder til insta, men ikke så meget for maden. Måske bedre held næste gang?
Jeg fik ryddet op i min “Matas-kasse” og kigget alle mine skønhedsprodukter efter i sømmene efter jeg så den britiske doku-serie “Skønhedsprodukternes grimme ansigt” I de tre afsnit følger vi en gruppe unge influencers fra UK, der gerne vil undersøge skønhedsverdenen. De opdager hurtigt, at bag glamouren gemmer de kæmpe internationale brands på en hemmelighed eller to. Eller der er i hvert fald en virkelighed, som de ikke vil ha’ den almindelige forbruger skal kende. Der er tale om farlige ingredienser, usunde og umenneskelige arbejdsforhold, lave lønninger og mm. Det fik i hvert fald mig til at reagere, så jeg fandt appen “Kemiluppen” frem igen, og tjekkede mine produkter. Dem der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og/eller skade forplantningsevnen er ikke længere velkomne i min “Matas-kasse”. At udsætte min krop for produkter, som jeg bruger hver dag eller næsten, er direkte dumt, åndssvagt og farligt, også selvom de ‘blot’ er mistænkt. 




Share: