NU sker det! Det kan ikke udsættes længere. Vi skal fandme på ferie.

Med rystende ben, nervøs mave og en rynke på panden, der kan ses fra Mars, så bliver jeg altså nødt til at finde smilet frem. Min mand er ekstremt afslappet. Jeg ved ikke hvad det skyldes. Er det fordi det lægger til hans personlighed eller er det blot fordi han er en mand? I hvert fald er jeg glad for at kun én af os flipper ud. På en måde er det min trøst. Så mens jeg sidder i flyet og hyperventilerer, kan min mand sidde med Lille M på skødet og tage det supercool. Åh gud, hvor er jeg blevet godt gift!

Jeg kan næsten ikke tro det selv, men på en måde er tiden inde. Lille M er 18 måneder og har stadig så meget krudt i røven at hans forældre trænger til ferie. Som I ved har jeg arbejdet hele sommeren, mens alle andre har sippet cocktails i udlandet eller bare nydt den fantastiske sommer herhjemme. Ferie har for mig været et fremmedord, men det skal der gøres noget ved nu. Lige om lidt tager min lille familie og jeg sammen på ferie for første gang. Destinationen hedder Tel Aviv, hvor vi bl.a. skal besøge min mands familie.

Sol, strand og shabbat

Sidst jeg var i Tel Aviv var for to år siden, hvor jeg var gravid med Lille M. Det var ret hårdt at rende rundt gravid i den varme, men med en masse pauser, væske og hubby ved min side klarede jeg turen. Grunden til vi skulle derned var fordi min mands fætter skulle giftes. I mellemtiden er vi blevet forældre og det er fætteren og hans kone også. Jeg kan næsten ikke vente til Lille M møder hans fætter. Især fordi der kun er tre måneder mellem de to banditter. Ja, jeg ved godt at de teknisk set ikke er fætre, men de er i tæt familie – og er man ikke alle fætter og kusiner…haha). Jeg glæder mig til at min mands familie møder Lille M. Jeg blev forelsket i dem ved første blik, som ivørigt var til vores bryllup, hvor nogle af dem deltog.

At have familie omkring os på ferien betyder sgu meget, især hvis der skulle ske noget. Tanken om at de kun er et telefonopkald væk lægger en dæmper på min frygt. Der er en masse scenarier, der kører rundt i mit bekymrede hoved. Hvordan vil Lille M reagere på de nye omgivelser og varmen? Det bliver over 25 grader i Tel Aviv, og den eneste varme banditten har oplevet er den danske varme, der heldigvis har vist sig fra sin bedste side i år.

Kvælt i fucking falafel

Selvom jeg konstant prøver at sige til mig selv, at jeg skal tage en chill pill, så er det en udfordring. Det er første gang Lille M skal rejse, så banditten kommer til at opleve en masse ting for første gang. Han skal spise en masse humus og falafel på restauranter på en lydløs måde. Helst elegant, så jeg ikke kvæles i min fucking falafel af flovhed.

At være det der par med den irriterende, højlydte unge i offentligheden, er jeg ikke klar til endnu. Folks bebrejdende blikke og rystende hoveder viklet ind i medlidenhed, kan jeg sgu ikke bære på mine skuldre. Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg en smule bange for at jeg kvæler mig selv i en falafel. Min spænding og nervøsitet kan ret hurtigt spænde ben for mig, hvis jeg lader den. Men hvis jeg slipper min frygt og sætter den fri, så kan vores første familietur rent faktisk blive fantastisk. I hope so, kryds lige alt hvad I har for os, ikke?

Nogle af jer har allerede givet mig gode råd mht. at rejse med en tumling, så tusind tak! Men kom gerne med endnu flere råd eller fortæl gerne om jeres rejser med ungerne, så kan jeg få et roligere sind.

Ps.: Jeg skal nok skrive et indlæg om vores rejse, når vi kommer hjem <3

Share: