Som muslim tror jeg på at Allah (swt) har en plan med vores liv. De ting, der sker i mit liv og måden jeg tackler dem på, er med til at forme mig som person.

Der er en dybere mening med de ting jeg oplever, de mennesker jeg møder og dem, som ikke er i mit liv længere. Hele mit liv er en slags eksamen, og kun jeg kan sørge for ikke at dumpe. 

Alligevel er der nogle ting, der ikke giver mening. De kan ikke forklares, og det piner min sjæl. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal opleve smerte endnu en gang. Er det en lærestreg? Bliver jeg straffet? Og hvorfor mig? Bliver jeg en bedre person, en bedre version af mig selv, fordi jeg har oplevet smerten for anden gang? Det er anden gang jeg har oplevet at miste et foster…en lille baby…min hjerne minder mig om at jeg kunne have været på vej til at være mor til tre nu, og mit hjerte græder stille og uforstående.

Når jeg er alene forsøger jeg at bede om svar, men alt er stille. Allah (swt) er tavs, og jeg forstår ikke hvorfor. Jeg elsker Allah (swt),  men lige nu hader jeg hans planer for mig. Når mit hoved rammer puden om aftenen, og jeg lukker øjnene ser jeg min Lille M. Jeg er velsignet, fordi jeg har et barn, der sover trygt i sin seng. Min krop har oplevet en fødsel, men handler denne lærestreg om at jeg skal påskønne mit liv endnu mere?

Jeg ved sgu godt at jeg er velsignet og at jeg har fået mere end jeg nogensinde har drømt om. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turde håbe på det liv, som jeg har i dag. Jeg græder stadig over de 2 små fostre jeg har mistet og aner ikke om jeg skal vente på et svar fra Allah (swt), når jeg igen igen spørger hvorfor? Måske skal jeg lige så stille acceptere det og gå videre med livet? Hvad sker der mon næste gang? Hvilken andre ting smider Allah (swt) mon min vej? Jeg er forvirret, sur, trist og en smule fortabt.

Share: