Foto af Made In Congo

Folk, der kender mig er vant til at se mig med håret i en knold eller med fletninger. 90% af tiden har jeg afroen sat op i en knold, fordi det er nemmere at håndtere. Så skal jeg ikke tænke så meget over det, og det tager kun 5 minutter at sætte.

Man kan passende sammenligne mig med Ritt Bjerregaard, der også sætter håret i en knold pga. travlhed. Jeg elsker bestemt ikke min knold, jeg har bare håret sådan i mangel på bedre. Jeg har tidligere skrevet om mit forhold til afroen, læs det her

Det mest grænseoverskridende jeg ved er, at have mit hår løst uden for hjemmets fire vægge. Jeg vil meget hellere ligne alle de andre. Med min kedelige knold ligner jeg alle, og går i et med tapetet. Det gør jeg ikke med min vilde utæmmede afro. Jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg bevidst om at det handler om tryghed eller manglen på samme. Det er jo ikke, fordi jeg nogensinde er blevet drillet med mit hår i min barndom. Det handler mere om hvordan jeg tror folk opfatter mig pga. mit hår.

Er der ikke noget om snakken med kvinder og at deres selvtillid sidder i håret? Well, det er sådan jeg altid har haft det – og stadig har for den sags skyld. Når jeg ser en afro-dansk mand eller kvinde rocke deres afro på gaden bliver jeg altid så jaloux. Ofte ligner de nemlig personer, der hviler i sig selv. Jeg beundrer dem og deres mod.

Været for doven for længe!

Jeg har flere gange kørt død i håndteringen af afroen. I perioder har jeg slavisk passet og plejet den – uden held. Jeg har fået rådgivning af professionelle frisører til at slå mig løs og eksperimentere mere med afroen, og faktisk gået hjem med løst hår. På vejen hjem har jeg haft en masse selvtillid i tasken og tanken “Yo got this, you can do it”. Men så snart jeg så stod foran spejlet derhjemme blev jeg i tvivl. Jeg har kigget kritisk på mit spejlbillede og tænkt: “Er jeg smuk sådan?” og “vil folk stirre på mig?”.

Gennem længere tid har jeg udsat at få klippet mine spidser i frygt for at mit hår var så ødelagt, at frisøren ville klippe meget af. Det har været meget nemmere at ignorere problemet og håbe, at mit hår overnight ville se godt ud. En løsning som jeg har brugt et par gange er at få fletninger. Fletningerne har været min måde at flygte fra problemet. I stedet for at flygte fra mit problem indså jeg for nylig at jeg måtte gøre noget. Sundt hår kommer ikke af sig selv, der skal arbejdes for det – så det blev jeg sgu nødt til.

Derfor tog jeg forbi Charlotte, som er frisør i Made in Congo på Jægersborggade. Efter vask, deep condition behandling med Jessicurl’s “Deep Conditioning Treatment” , klip og en Jessicurl gel i håret var min triste afro forvandlet til en sundere version af sig selv. Målet med mit besøg var at fremhæve mine krøller og formindske det krusede look. Charlotte klippede mit hår i en frisure, hvilket er noget jeg aldrig har haft! Du kan læse meget her på Made in Congos Facebook side om hvordan man bedst plejer afroen eller andet krøllet hår.

Hvad så nu?

Det er skide nemt for mig bare, at sætte det op i en knold og være tilfreds med at afroen har fået lidt LOVE. Det svære er ikke at sætte det op i en knold, men at rocke det i sin naturlige form. Jeg vil lege med det, prøve mig frem og se hvad det kan – jeg glæder mig allerede.

Følg med på Instagram – under “mine “håreventyr” stories.


Share: