Jeg er medlem af diverse mødregrupper på Facebook, hvor kvinder spørger hinanden om alt mellem himmel og jord.

Det er et frirum, hvor alt er tilladt og intet er helligt. Vi deler vores frustrationer, udfordringer og glæder og får kun forståelse tilbage. Der er ingen, der shamer eller sætter hinanden på plads, for når alt kommer til alt, så er vi i samme båd!

Som førstegangsmor vidste jeg på forhånd ikke en skid om babyer, så grupperne har hjulpet mig enormt meget. Derfor deler jeg glædeligt ud af mine guldkorn. Lille M er i dag næsten 2 år, så når en nyudklækket førstegangsmor deler sin frustration med gruppens medlemmer, kan jeg endelig skrive: “OMG been there – done that”. Da jeg selv har stået i samme sko, så synes jeg nærmest at det er ens pligt at dele erfaringer og komme med gode råd.

Forleden var der en førstegangsmor, som spurgte hvordan hun bedst forbliver rolig og bevarer hovedet koldt, når hendes baby er en smule udfordrende. Da jeg så hendes opslag kunne jeg ikke lade være med at smile, for hvis der er noget, der bedst beskriver min tid som mor, så er det frustration over bandittens opførsel. Der har været mange gode dage, men der har sandelig også været dårlige dage. Der er dage, hvor banditten har vist sig fra sin værste side og seriøst har været CRAZY! Når han har skreget sine lunger ud har det påvirket mit forhold til min mand. Frustrationen i rummet har resulteret i små-skænderier og smækkede døre, fordi vi troede vi som forældre havde fejlet. Hvorfor kunne vi ikke trøste vores eget barn og læse hans signaler?

Det er ok…

Jeg skrev til den nyudklækkede mor, at det er ok, hvis ikke man kan bevare hovedet koldt. Så må man gerne tage en pause, gå ind i et andet rum og tælle til ti. Illusionen om den “perfekte mor” eller den “perfekte opdragelse” eksisterer ikke. Det er okay at man bryder sammen eller tager en time-out. Det er okay, at man selv bliver en smule crazy ind i mellem. Når man ikke får nok søvn og konstant har en unge hængende på ens bryst, så er det helt okay at være uperfekt.

Der er også okay at bede om hjælp, for vi mennesker er ikke superhelte. Vi har brug for hjælp og støtte, selvom det betyder at man skal sluge sin stolthed en smule. Når man beder om hjælp er det ikke en falliterklæring, det er et tegn på at man er realist.

Du er og skal ikke være den perfekte mor! Den der tanke om, at alle andre mødre derude har det nemt skal du glemme, for det er kun hvad du kan se på de sociale medier. Du aner ikke hvad der foregår bag lukkede døre. Så glem den der skide opvask og glem den der oprydning, som du mener der er behov for. Tag en lur, når du trænger til det, nyd din kaffe varm og lad farmand tage babyen.

Share: