1 år og næsten 80 indlæg på bloggen senere kan man ikke just påstå, at jeg har hvilet på laurbærrene.

Bloggen er en refleksion af mig; en dansk-somalisk kvinde i 30’erne, som elsker at grine og smiler lidt af tilværelsen, når moderskabet bliver en smule overvældende. Men også en kvinde, som udfordrer begrebet ‘danskhed’ med et budskab om at der skal være plads til alle slags danskere. De første tanker om at lave en blog blev til da jeg var på barsel med banditten forrige år. Indlæggene er blevet skrevet om aftenen, i weekenderne og ind imellem mine jobs. Med mine indlæg har jeg forsøgt at få jer til at smile, tænke og vække nogle følelser. Her på ayan.dk er det fint både at grine og græde.

Jeg forsøger så vidt muligt at underholde, men også at lukke jer ind i en kendt/ukendt verden. Som dansk kvinde med somaliske rødder er jeg stolt af mit ophav, men mine fødder er solidt plantet i den danske muld.

Gået i stå

Selvom jeg bestræber mig på, at gøre mit arbejde med bloggen optimalt, så føler jeg ind i mellem at det er alt andet end det. Jeg føler lidt at jeg er gået i stå. Som om mine skriftlige egenskaber rækker til at komme hertil og ikke længere. “Hvordan kommer jeg videre?” og “hvordan når mine indlæg endnu flere læsere?” er spørgsmål, der påvirker min dagligdag i stor stil. Som ivrig bloglæser følger jeg selv forskellige bloggere for inspiration og mere “know-how”. Du ved måske godt at Mette Marie Lei Lange fra bloggen mettemarieleilange.dk er min favorit. Hendes blog og skrivestil inspirerer, selvom hun er way out of my league. Men hey, man skal jo have mål her i tilværelsen, ik’?

Anyway, jeg fik mulighed for at spørge hende til råds i november til et event på Frederiksberg. For det første har hun alt for travlt til at være min mentor ( total øv!), men hun kom med et rigtig godt råd. Jeg er ikke altid typen, der springer ud i tingene, men mere hende, der tygger på det, fordøjer det og så forsigtigt springer ud i det – især når det handler om min passion – skriveri! Hvilket godt råd kom Mette Marie så med? Well ladies, nu skal I høre for jeg er også typen, der deler #søsterpower!

Ryst røven!

Hun sagde jeg skulle ryste røven…haha! Ej, jeg joker! Det hun i virkeligheden sagde, var at jeg skulle ryste posen en smule og stoppe med undskyldningerne. Jeg skal fucking gå i gang (hun sagde ikke fucking, det er bare noget jeg har tilføjet for at skabe en smule drama i min fortælling). Men ja, jeg skal se mig i spejlet og udfordre mig selv. For at blive en endnu bedre blogger med flere læsere skal jeg dygtiggøre mine skrive-skills, og det gør jeg kun ved at skrive skrive skrive og atter skrive. Ved at skrive et nyt indlæg hver dag træner jeg mine skills, mens jeg får sved på panden, hvilket er sundt. Udover at tabe mig (det gør man, når man sveder, ik’?), så vil det højst sandsynligt sparke min skrivelyst i gang.

Efter snakken med Mette Marie gik jeg ikke hjem og tænkte: “Yes, baby – jeg gør det”. Jeg begyndte straks at komme med 1 mio. undskyldninger, som “Kan jeg det?” “Hvad skal jeg skrive om?” og “tænk, hvis jeg løber tør for ideer”. Mette Marie påmindede mig om, at jeg ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang jeg sidder foran computeren. Jeg skal skrive om de ting, der er mig, så det vil jeg så prøve. Challenge accepted Mette Marie!

Fra 1. februar får I her på domænet et friskt nyt indlæg om dagen!

God læselyst og ønsk mig held og lykke!

Share: