I starten af ugen var jeg til CIFF – Copenhagen International Fashion Fair. På messen er en masse danske og internationale brands repræsenteret, og man får en snert af hvordan modetrends blandt voksne og børn bliver i fremtiden.

Som altid, når det er modeuge, så drømmer jeg om at se endnu flere mørke modeller på catwalken. Det er som om vi er er bange for diversitet herhjemme. Når majoriteten endelig får noget diversitet serveret, så er det i små forsigtige bidder. Den generelle holdning lader nemlig til at være, at samfundet ikke er klar til at diversitet og mangfoldighed.

Når mainstream-medierne endelig smækker en mørk kvinde på forsiden,  så skal alle juble. Come on, Alt for damerne, som om det var revolutionerende, da I endelig gjorde det. At have mørke kvinder på forsiden af mainstream-modemagasiner er sgu et tegn på den globale verden vi lever i.

Som en dansk kvinde med somaliske rødder, der er født og opvokset i Danmark, har jeg set manglen på diversitet i magasiner, TV, film, gadebilledet og på de danske catwalks hele mit liv. Derfor havde jeg blot et spinkelt håb om at se diversitet på CIFF i Bella Centret.

Inden for de første 5 minutter af min ankomst bliver jeg af en ung etnisk dansk kvinde talt til på engelsk. Jeg svarer hende på dansk, og hun skifter automatisk uden at trække en mine. Det er ikke første, ej heller sidste gang, at folk går ud fra at jeg ikke taler dansk. Jeg har allerede skrevet om min irritation over det her. Det værste er, at når folk finder ud af at jeg sagtens kan tale dansk, så undskylder de ikke. Er det pga. flovhed? Fordi de er overrasket? I don’t know…

So white

Med spænding i maven gik jeg lidt rundt, og fik hurtigt muligheden for at overvære et modeshow. Inden jeg kunne stave til CIFF rammer skuffelsen mig. Alle de skønne modeller på catwalken var picture perfect cute og så hvide! Der var ikke én eneste af dem, der var mørkere end det majoriteten herhjemme kalder for “nude” (hvilket i min verden er beige, for i min verden er nude brun). Der var ikke én eneste af dem, der bare har slikket en smule sol. De er alle kridhvide, og hvad er så problemet med det? Når jeg ser et hvidt modeshow, så fortæller det mig at folkene bag showet ikke tænker mangfoldigt. De skider på deres ansvar, der hedder at man i modebranchen såvel som i mediebranchen har et ansvar for at afspejle det samfund vi lever i. Deres samfund er åbenbart kridhvidt, og det gør mig oprigtigt ked af det.

Jeg vil altid kæmpe og være fortaler for diversitet i alle dele af samfundet, også modebranchen. Det handler om IDENTIFIKATION samt det billede man sender til borgerne. Som dansker håber jeg at se mangfoldighed og diversitet overalt. Det handler sgu ikke kun om hudfarve, men også kropstyper og at man generelt bryder med forestillingen om “picture perfect”.

Jeg blev nødt til at smutte fra det modeshow, for jeg orkede det ikke. Jeg orkede ikke at se, at brands bliver ved med at lukke øjnene for den globale verden. Ideen om at vi kun skal se ud på én bestemt måde giver mig hovedpine. Den hovedpine blev vendt, da jeg i børneafdelingen så en masse diversitet. Jeg gik rundt alene, men havde lyst til at danse af glæde. Hvis børnebrands kan finde ud af det, hvorfor kan de voksne så ikke?

Share: