1. Besat af busser

Uanset hvor banditten er henne, så får han julelys i øjnene, når han ser en bus. Det eneste han vil se på fjernsynet handler om busser og den eneste sang han vil synge er “Hjulene på bussen”.

Hvis først man starter på den sammen med ham, så stopper han sgu ikke. Nu er han endda også begyndt at blive glad, når han ser et busstoppested. “Bus, bus, bus” er det eneste han siger for tiden. I starten var det cute og sjovt,  især når han stopper op og vinker til buschaufføren. Nu er jeg helt ærligt træt af at alt handler om busser. Her i weekenden er han så begyndt på at sige “lilla bus, lilla bus”. OMG! Jeg håber han snart finder noget andet, for hans besættelse af busser har taget overhånd.

2. Stalker mig

Vi er nået til den fase herhjemme, hvor banditten følger mig overalt. Hvis jeg er ude i køkkenet, så kommer han der. Hvis jeg er på toilettet kommer han stille og roligt ind, venter på at jeg bliver færdig og rækker mig noget toiletpapir. Jeg kan stadig ikke tisse eller lave nr. 2 uden et publikum, og hånden på hjertet, det har jeg vænnet mig til for længst.

3. Nægter at spise aftensmad

Banditten kommer fra en lang række af mænd, der elsker at spise. Min mand har en kæmpe appetit, som han har arvet fra sin far og den har banditten altså også arvet. Men vi har dog ét lille problem, og det er at han ofte nægter at spise herhjemme. Uanset hvad vi serverer for ham, så rynker han utilfreds på næsen. Det er sparsomt hvad der rent faktisk ender i munden. Når man så spørger pædagogerne om hans appetit i vuggestuen, så siger de altid det samme: “Lille M spiser så meget, at vi bliver nødt til at stoppe ham. Han propper maden i munden næsten uden at nyde det”. Måbende står jeg tilbage og aner ikke, hvorfor han ikke spiser derhjemme. Er det noget du kan genkende med din unge?

4. Tror han er bossen

Lille M tror at han er bossen. Han glemmer nogle gange at min mand og jeg er de voksne, og at det er os, der har bukserne på. Han skider faktisk på det og på os nogle gange, for vi skal sgu ikke bestemme over ham. Hvis han kunne sige hele sætninger havde han sikkert skældt os ud. I stedet nøjes han med at sige; “nej, hooyo, nej” mens han flittigt bruger sin pegefinger.

5. Ingen sut, men…

Det kan godt være at han smed sutten ret tidligt, men Lille M er ikke stoppet med at sutte på tommelfinger. Når han er træt, slapper af eller har brug for tryghed, så ender den automatisk i munden. Nogle gange laver han snigeren, for han ved at min mand og jeg helst ser, at han ikke gør det. Selvom vi prøver at fjerne tommelfingeren fra hans mund, så giver banditten ikke op. Koste hvad det vil, så skal den ind, uanset hvad vi siger eller tænker. Jeg beundrer Lille M’s stædighed og hans vilje for ikke at give op.

Share: