Efter at ha’ ledt hele foråret efter en kjole til min brors bryllup fandt jeg den endelig. (billedet er fra sidste sommer, hvor jeg stressede over mit outfit til brylluppet)

Vi ser “Love is Blind” på Netflix eller “Insecure” på HBO og diskuterer hver eneste detalje med andre kvinder, også kvinder vi aldrig har mødt. Vi analyserer hvert eneste ting, googler nye informationer, som vi præsenterer for andre og tænker kun på, hvornår næste afsnit bliver tilgængeligt. 

Taler om vores menstruation for at sammenligne lugten og udseendet. Vi gør det uden at blinke, for menstruation er lige så naturligt som at trække vejret. Det er lige før vi tager vores bind eller tampon ud af trussen for at sammenligne, bare for at være på den sikre side. 

Det er helt naturligt at vi roser hinanden uden at der er seksuelle undertoner. Hvis jeg ser en kvinde, der er smuk, har flotte øjne eller andet, så får hun det at vide uanset om jeg kender hende eller ej. Yes woman, you are beautiful!

Vi kan blive fuldstændigt frustrerede, hvis ikke solen makker ret når det er selfie tid. Når man har brugt små 30 minutter på at udtænke et lille photoshoot, fundet en nice location og ens outfit samt makeup spiller, så skal solen fandme ikke få en attitude. Alle ved at en selfie intet betyder, hvis ikke solen gør sit job rigtigt. 

Bruger en hel aften på at udtænke et outfit til en særlig begivenhed. Alt bliver vurderet, og sat sammen på kryds og tværs for at se om man kan give outfittet et nyt twist. Mens man kigger sit klædeskab igennem gentager man “Nej, jeg skal ikke købe noget nyt. Det er fjollet, for mit skab boomer af tøj. Nope, jeg skal spare…”. Et par timer senere sidder man med sin telefon, og har lige bestilt noget fra H&M – just in case. Det er billigt, pænt og kan returneres, hvis ikke det lige passer. Vi vil hellere have en backup end at stresse, og hvad ender det med? Det ender med, at vi stresser også selvom vi står i et nyt outfit, for shit – nu har man ikke sko der passer til!

Share: