Jeg har ikke som sådan nogle nytårsforsæt, men jeg har dog tænkt over nogle ting jeg ikke vil tage med med i det nye år. Kald det dårlige vaner, som jeg gerne vil slippe af med. Hermed en liste over 5 ting, som jeg siger “bye bye” til i 2020.

1. Lader bumserne være 

Nogle gange kan jeg ikke helt forstå det. Jeg rengør altid min hud, men alligevel får jeg besøg af en bums eller to. Bumsen eller bumserne håner mig med deres tilstedeværelse. Jeg ved godt at det er helt naturligt, men når den store fede og saftige bums stirrer på mig, så kan jeg ikke lade være med at reagere. Jeg bliver simpelthen nødt til at prikke den ud, for den skal ikke have lov til at være der. Desværre giver det et lille ar, men det kan heldigvis dækkes med makeup. Jeg forsøger dog at minimere min makeup, når jeg “bare” er ledig, så det der med at have ar hist og pist går ikke. Så fremover får bumserne lov til at pryde mit ansigt indtil de forsvinder af sig selv.

 2. Fuglemoren, der tygger sin føde 

Jeg er det man kalder for “hønemor” og er meget opmærksom på hvilke fødevarer banditten kan spise. Nu er han heldigvis nået en alder, hvor han kan spise det meste. Men der er alligevel enkelte madvare han ikke kan spise (fordi det er farligt, hvis de sidder fast i spiserøret). Det kan være nødder, rå gulerødder, hele vindruer osv. Hvis han skal spise disse typer madvare, så skal de skæres i småstykker ellers skal man gøre som jeg gør. Jeg tygger maden inden banditten får det, så er maden gennemtygget og ufarligt. Jeg ved godt det lyder en smule ulækkert, så måske det skal stoppe her?

3. Forstyrre mandens søvn 

Så snart mit hoved rammer puden om natten, så er jeg i lala-land. Jeg sover med det samme og snorker i samme sekund jeg lukker øjnene. Min mand derimod skal kæmpe en kamp for at sove, og det hjælper sgu ikke at jeg ligger der og snorker så selv naboerne kan høre det. Det er en kæmpe gene for min mand, og da ørepropper ikke er en mulighed (han hader dem), så forstyrrer det seriøst hans søvn. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for ikke at snorke, så hvis I har nogle gode råd, så vil jeg meget gerne have dem. Forleden optog min mand min snorken, og hold nu kæft, hvor lyder det vildt. Det sgu skræmmende hvor meget det larmer, så please help a sister out!

4. Bære banditten op af trapperne 

Når banditten har haft en lang dag i vuggestuen, og virker en smule træt, så bærer jeg ham gerne op af trapperne. Det kan godt være min ryg klager hele vejen op til 3. sal, men det er hver eneste smerte i kroppen værd. Når han engang starter i skole bliver jeg nok en af de der forældre man ser på gaden, der bærer deres børns skoletasker på vej hjem. Som om børnene er så trætte efter skole, at de ikke orker at bære deres taske ét minut længere. Jeg har ofte grinet af disse forældre, så for at undgå at ende som dem, bliver banditten sgu nødt til selv at bruge sine ben. De fungerer, og han kan sagtens gå op af trapperne. Han er bare blevet vant til at jeg bærer ham. Hell no Lille M, det går ikke længere.

5. Ondt i maven 

Jeg spiser alt uden at tænke, fordi jeg elsker mad. At spise er en af mine favorit-beskæftigelser, men min mave betaler desværre prisen. For et par måneder siden fandt jeg ud af, at jeg ikke kan tåle laktose. Derfor bør jeg undgå produkter med komælk. Selvom jeg fjernede komælk fra min daglige kost, så fik jeg stadig mavepine. I det nye år skal jeg forbi Bispebjerg Hospital for at finde ud af hvad det skyldes. Jeg kan ikke bare spise, hvad jeg har lyst til længere. Det betyder utilpashed og smerter, og det orker jeg ikke. At have ondt i mave på daglig basis er ikke sjovt. Så nej tak til mavesmerter og ja tak til mere påpasselighed i 2020

Uanset, hvad dit nytårsforsæt er (hvis du har nogen), så håber jeg det handler om mere samvær med jeres nærmeste, mere kærlighed, mere latter og endnu mere me-time i 2020, for det har vi sgu alle fortjent . 

Tak fordi du altså er så dejlig og tusind tak for at du læser med. Jeg forsøger at skrive indlæg, der rammer både hjertet og hjernen. Jeg elsker denne rejse jeg er på og håber at du fortsat vil rejse med mig.  

Godt nytår og vi ses på den anden side i 2020! 





Share: