1) “Hvornår skal I have nr. 2?”

Jeg får altid kaffen galt i halsen, når jeg får dette spørgsmål. Det sjove er at det ofte er familie bag ordene. Som om de ikke kan nøjes med Lille M, men gerne vil have endnu en lille baby i familien.

Jeg er ikke en baby maker, og vil meget gerne nyde tiden med Lille M inden vi beslutter os om han skal have en bror eller søster. På nuværende tidspunkt kan jeg hverken be- eller afkræfte hvorvidt vi skal have en mere. Når alt glider, så er endnu en unge bestemt en mulighed, men når jeg ikke har sovet, har hovedpine og Lille M er umulig, så kan jeg overhovedet ikke overskue endnu en lille baby.

2)  “Det bliver sværere, når Lille M bliver større”

Endnu en sætning jeg hader. Selvfølgelig bliver det svært. Jeg er ikke naiv, men folk behøver ikke ligefrem at ønske, at tingene bliver sværere. Jeg er godt klar over, at jeg skal være opmærksom på en helt anden måde, når Lille M begynder at gå. Desuden ved jeg også godt, at der altid er et eller andet med babies. Når man har overstået et kapitel, så sker der straks noget andet, der kræver ens fulde opmærksomhed – that’s life with kids!

3) “ Du ser træt ud…”

Jeg ved udmærket godt, at jeg ser træt ud. Mine render under øjene bliver kun større som tiden går, men jeg gør mit bedste for at skjule dem. Makeup er min bedste ven. Det redder sgu enhver situation. Når jeg har gjort noget ud af mig selv, været i bad og taget makeup på, så bliver jeg sgu en smule depri, når folk kommenterer min træthed. Især fordi jeg netop har gjort noget aktivt for at se frisk ud. Når jeg får det at vide, så ved jeg at ikke engang makeup kan redde mig – shiiiit!

4) “Ammer du?”

Jeg har aldrig haft en drøm om at amme i mange måneder, derfor blev Lille M introduceret til modersmælkerstatning ret tidligt. For mange mødre er amningen et magisk bånd de har med deres små babies, men for mig har det udelukkende været Lille M’s #1 føde. Det var noget, der tvang mig hjem på sofaen, når jeg hellere ville lave 1 mio. andre ting. Da han blev ca. 5 ½ måned var amningen fortid, og hverken Lille M eller jeg har set os tilbage siden. Det har bestemt ikke været noget han har savnet. Tværtimod har han har været ekstremt god til at tage i mod flaske. Jeg føler ikke at jeg er blevet decideret shamet, fordi jeg ikke ammer længere. Men jeg kan bare ikke forstå hvorfor man konstant får et bekymret look, når man fortæller at man ikke længere ammer. Som om jeg ved at stoppe har gjort skade på Lille M. Så til jer kvinder, der leger amme-politi gider i venligst ikke at stoppe med det – TAK!

5) “I har forkælet ham” – say what!?

Som førstegangsforældre har min mand og jeg bare fulgt vores sunde fornuft og mavefornemmelse mht. opdragelse af Lille M. Vi har selvfølgelig læst lidt i forskellige bøger om babies, men i situationen glemmer man altså tit hvad der egentlig står i sådan nogle bøger. Anyway, når Lille M har været utilfreds, irriteret eller småsyg, og som konsekvens gerne vil tages op, så har vi tit fået sætningen; “Ja, men han gider jo ikke, fordi i har forkælet ham”. Som om den lille bandit er snedig nok til at snøre os rundt om sin lillefinger. Når jeg har hørt dette er jeg faktisk blevet såret. For så betyder det, at vi ikke har opdraget ham godt nok, og at vi stinker som forældre….suk! Det er især, når det er tætte familiemedlemmer, der siger sætningen at jeg bliver fornærmet. For hvis der er noget Lille M ikke er, så er det forkælet.

 

Share: