1. Se film på sofaen

Det værste jeg ved er en overfyldt biografsal proppet med mennesker, der i små 120 minutter er tvunget til at være sammen.Selvom vi alle er enige om at vi skal nyde filmen sammen, så kan man ikke undgå at blive en smule småirriterede på hinanden. Der er altid nogen, der snakker, én du skal kæmpe om armlænet med og én hvis slikpose konstant larmer. Det eneste man har lyst til er at råbe, at folk skal holde kæft eller skride. Derfor vælger jeg ofte at se film derhjemme på min behagelige sofa. Hjemme har jeg nemlig nogle fordele, som jeg ikke har, hvis jeg sad i en biografsal. Her kan jeg nemlig sætte filmen på pause, hvis jeg skal på toilettet eller hente noget at drikke. Jeg kan endda have fødderne oppe, putte med manden og nyde stilheden – uden forstyrrelser fra random mennesker.

2. Spise bland-selv-slik

Når du køber en slikpose, så kender du indholdet af posen, og der er ingen spænding eller magi. Men, når du har en pose bland-selv-slik, så ved du ikke altid hvad du får fat, når du stikker fingrene ned i posen. Du kan have en idé om det, fordi du ved hvilken slags slik du har blandet, men du kan kun håbe og gætte på, hvad dine fingre får fat på. Jeg bliver tit overrasket på den der Kinderæg-måde, hvor man ved at man får noget legetøj, men man ved ikke helt hvad det er indtil man har samlet det.

3. Drikke kaffe på café

Selvom min Nespresso-maskine brygger en udmærket kop kaffe og jeg flittigt bruger min mælkeskummer, så smager kaffen bare lidt bedre på café. Det er ikke fordi de har mere fancy og dyrt udstyr end jeg har. Jo, de har, men det er ikke pointen. Det er bare mere hyggeligt at drikke kaffe på en café. Selvfølgelig kunne jeg drikke min kaffe herhjemme, men intet slår en kop café kaffe….mmh! Det er efterhånden ret dyrt at nyde en kop kaffe på café, så hvis det skal nydes, så skal det også være fra et ordentligt sted. Heldigvis bor jeg tæt på et par cafeer, der laver en udmærket kaffe – heldige mig.

4. Get shit done!

Jeg hader at købe ind i dagligvarebutikker. I ved allerede at jeg hader køer (jeg har tidligere skrevet om 5 ting jeg hader her), og tanken om at handle gør mig bare så træt. Jeg bliver allerede døsig blot ved at skrive om det. Anyway, det skal bare overstås ASAP. Jeg er ikke typen, der gider at bruge flere timer i Bilka, hvor jeg vender og drejer hver enkelt vare. Nope, jeg skal ind og ud, helst så hurtigt som muligt. Derfor drømmer jeg om at vi herhjemme bliver bedre til at handle stort ind, så man i løbet af ugen ikke behøver at nærme sig en Netto. Især nu hvor vi har bil, så burde det være nemt nok at få handlet ind til en uge, men næh nej, for både min mand og jeg orker ikke. Desværre tror jeg at vi bliver nødt til at bide i det sure æble, og få det gjort. Så vi efter sådan en indkøbstur kan trille hjem med en indkøbsvogn, kigge på hinanden og sige “done and done”.

5.  Have fletninger end mit eget hår

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om mit hår (læs den her), hvor jeg bl.a. har skrevet om mit love/hate forhold til mit hår. I bund og grund handler det om, at jeg synes det er så træls at sætte håret. Det ender altid i en knold, fordi jeg ikke aner hvad jeg ellers skal gøre med det. Det er nemt, hurtigt og jeg kan gøre det i søvne. Så skal jeg ikke tænke over, hvordan håret skal sættes, men når man har en knold hver eneste dag, så bliver det sgu en smule kedeligt. Når jeg har fletninger føler jeg mig automatisk sexet og feminin. Det er langt, passer sig selv og giver mig en masse muligheder. I just love it!

Share: