1. Jeg vil ikke købe en pose!

Jeg står i Flying Tiger of Copenhagen og skal til at betale for en masse ting jeg ikke har brug for. Da ekspedienten har scannet alle mine varer siger han/hun automatisk og med et stort smil; “Vil du købe en pose til dine ting?”.

Tavs kigger jeg mig omkring for at få øjenkontakt med et andet menneske, der ligesom mig også synes det er langt ude at betale for en pose. Jeg synes det er så frækt og flabet, at jeg som betalende kunde skal købe en pose. Af princip siger jeg altid nej, om jeg så skal tage en taxa hjem med mine varer, så gør jeg det.

2. Betyder et nej tak ikke nej tak længere?

Er vi enige om at det efterhånden kun er pensionister og folk med en masse fritid, der læser fysiske tilbudsaviser? Well, vores omdeler tror åbenbart at vi er pensionister, for vi får altid en masse reklamer i postkassen. Vores “nej tak til reklamer”-klistermærke midt på postkassen forstår han/hun åbenbart ikke, ellers er han/hun skideligeglad. Uanset grunden, så er det frækt at vores ønske bliver skidt på. Det er som om omdeleren tror han/hun ved bedre. Hello dude…jeg kan læse alt på nettet, jeg behøver ikke den fysiske tilbudsavis længere.

3. Saml skidtet op, tak!

Hunde er nuttede, men ved du hvad der ikke er nuttet – når de skider. Jeg synes det er så ucharmerende at se en hund skide midt i det hele. Jeg synes heller ikke det er nuttet, når ejeren ikke samler skidtet op. Jeg synes det er så klamt og ulækkert bare at tænke “nåh pyt”, og gå videre når ens hund har lagt en ordentlig én midt på gaden. Jeg har heldigvis aldrig oplevet sådan en situation, men jeg har set en masse hundelort på gaden. Engang var der en ejer, der var så flabet, at han/hun lod sin hund skide lige foran vores opgangsdør. Hvis ikke man var forsigtig, så kunne man altså ende med lort på sine sko. Hvis jeg havde set det, havde jeg råbt ejeren lige op i hovedet. Så please hundeejer, saml skidtet op, tak!

4. Du har set mig jo…

Du kender den godt, ikk’? Det er efterhånden en klassiker, som vi alle har prøvet. Man løber som en idiot efter bussen, fordi man ikke orker at vente på den næste. Det er ikke som en Hollywoodfilm, hvor skuespillerne altid ser “picture perfect” ud, når de løber.  Nej, vi ved godt at vi ligner noget der er løgn, når vi sådan svedende løber efter bussen. Anyway, fægtende med armene kan man se at buschaufføren har set én, men man er stadig i tvivl om man bliver lukket ind i varmen. Når alt kommer til alt, så afhænger det af to ting: 1) Om chaufføren har en god dag, for så skal han nok vente de 2 sek. det tager for dig at nå bussen eller 2) Om chaufføren har en dårlig dag, for så går det fandme ud over dig. Du når akkurat bussen, men chaufføren kører fra dig eller endnu værre nægter at åbne døren for dig, selvom han kigger dig direkte i øjnene. Som et fjols står du der og banker på døren. Derfor nægter jeg at sætte mig i disse situationer, og er simpelthen stoppet med at løbe efter bussen.

5. Prøver du at dræbe mig?

Som bilist ved jeg at man skal være 100% fokuseret i trafikken. Man skal absolut IKKE lige tjekke sin telefon, snappe eller Instagramme. Nope, begge øjne skal konstant være på vejen og omgivelserne. Man skal også vide, hvornår man skal holde tilbage for fodgængere og cyklister. Det er bare ikke alle bilister, der har fået et memo om det. Nogle gange føler jeg at bilisterne seriøst er ude på at dræbe mig. Det er især ét sted på Østerbro, hvor de ofte prøver på det. Det er ved et kryds, hvor de skal svinge til højre. Det er lovpligtigt for dem at holde tilbage for alt og alle, men ofte drøner de bare af sted  selvom de har set én. De er fucking ligeglade – punktum!

Share: