Banditten har fra en meget tidlig alder fundet ud af, hvem han kan snøre om sin lillefinger og hvem der har bukserne på herhjemme. Han ved at jeg er den bløde forælder og at min mand er den mindre bløde. Han ved hvem der hurtigt giver sig, og hvem der siger nej med en bestemt tone. Min husbond er altid klar til at tage kampen op, mens jeg ret hurtigt opgiver – fuck me!

1. “Hooyo bærer mig”

Når jeg afleverer banditten i vuggestuen, er det første han siger når han ser trappen “hooyo bærer mig”. Ofte har jeg småtravlt, så jeg har uden at tøve båret ham ned af trapperne. Vi bor på 3. sal, så det tager ikke 5 minutter at gå ned af trappen med en sløv unge om morgenen. Når jeg så har hentet ham efter arbejde, så siger han igen “hooyo, bærer mig”. Igen bærer jeg ham op af trappen, fordi jeg har “ondt” af ham. Min mand rykker sig ikke en meter. Han er af den klare overbevisning at banditten selv skal gå op og ned af trapperne. Uanset hvor meget der bliver råbt, skreget og grædt, så preller det af på min mand. Han er så cool, at jeg nogle gange godt kan blive en smule misundelig på hans udholdenhed.

2. Snacks, snacks og flere snacks 

Jeg har en sød tand og jo mere sukker jeg får, jo bedre. En måde at undgå for meget sukker på er at snacke sundt. Jeg synes sagtens man kan snacke lidt dadler, rosiner, sunde kiks, bananer osv. inden aftensmad. Denne vane har jeg givet videre til Lille M, men det tager sgu nogle gange en smule overhånd. Banditten giver mig bløde knæ, når han med sine bambiøjne kigger på mig og spørger om han ikke må få en kiks. Hurtigt bliver en kiks til flere og pludselig er han så mæt, at han ikke kan spise aftensmad. Ups, my bad! Min mand kan derimod sagtens modstå bandittens bambiøjne, og giver ham måske én figenstang og intet andet. Utrolig nok brokker banditten sig ikke over det.

3. For mange spørgsmål på én gang

At have valgmuligheder betyder meget for mig. Jeg tager en million valg til dagligt som f.eks.: Skal jeg have stramme jeans eller løse bukser på i dag? Skal jeg tage en pink bluse på, selvom det ikke er onsdag? Skal jeg have sneaks på eller støvler? Når banditten spiser morgenmad får han også valgmuligheder. For hvem orker at spise det samme hver dag? Måske har han lyst til at spise boller, yoghurt, havrefras, havregryn eller havregrød. Jeg synes han skal have muligheden, derfor spørger jeg ham hver morgen, hvad han gerne vil have til morgenmad. Min mand giver ham sgu ikke noget valg. Han serverer det han har lyst til, banditten spiser det der nu er på tallerken og så er det videre i programmet. Nogle gange laver banditten en lille scene, men når han så opdager, at han ikke kan snøre sin far rundt om sin lillefinger, så makker han ret. Banditten har luret det, så ofte er det mig han vækker om morgenen. Han elsker vel alle sine muligheder 🙂 

4. Fashion king

Herhjemme er det mig, der bestemmer hvad banditten skal have på. De fleste morgener lægger han ikke mærke til, hvad han får på. Men nogle gange spotter han en bestemt bluse, som han har set sig vred på. Han skifter personlighed, og råber som om han har set djævelen “nej, hooyo ikke den bluse”. For at slukke ildebranden hurtigt og for at skåne naboerne, smider jeg en anden bluse efter ham, en bluse som han selvfølgelig vil godkende først. Yes, banditten får simpelthen lov til at bestemme, hvad han skal have på. Hans far orker ikke bandittens pis, og det ved banditten – så han undgår disse seancer.

 5. Tandbørste-gate 

Vi er pt. i “kan selv, vil selv”-perioden. Men bare fordi banditten vil selv – betyder det ikke nødvendigvis at han kan selv. Især, når det handler om at børste tænder, så vil han gerne demonstrere at han kan selv. Hurtigt flår han tandbørsten ud af mine hænder og forsøger at børste tænderne. Problemet er bare, at han ikke får børstet dem godt nok. Jeg lader ham bare gøre det selv nogle gange, men nej – den går ikke, når manden står for tandbørstningen. 

Overordnet ved jeg da godt, at jeg burde være bedre til at tage kampen op. Den nemme løsning for mig, er jo at give op og lad banditten vinde. Jeg indser nu, at hvis jeg lader banditten vinde, så taber han IRL. Han skal lære at gå op af trapperne selv, også selvom vi bor på 3. sal. Næste gang jeg står i en situation, hvor han tester mig, bliver jeg altså nødt til at puste ud, tælle til 10 og tage kampen på en stille og rolig måde, så banditten forstår at, det ikke nytter noget. Ønsk mig lige held og lykke, ikke? 🙂





Share: